Odder får ikke redningsbåden tilbage

Redningsbåden i Odder har i årenes løb været brugt til mange både redninger og øvelser. Her er det et unge-redningskorps, som for år tilbage var på øvelse. Arkivfoto

Odder får ikke redningsbåden tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Splittet byråd måtte opgive at kæmpe mere for at bevare redningsbåden på Odder Brandstation.

Odder: Politikerne i Odder Byråd kunne mandag igen ikke blive enige om, hvordan de skal forholde sig til Østjyllands Brandvæsens beslutning om, at der ikke mere skal være en redningsbåd på Odder Brandstation.

Dermed må fortalere for at bevare båden i Odder formentlig opgive håbet om, at den nogensinde genindsættes som en del af det helt lokale beredskab. For i sidste ende er det Østjyllands Brandvæsen, som bestemmer, hvordan udstyret fordeles på de forskellige stationer.

Sagen blev ellers diskuteret i knap en time og under stor forvirring, idet politikerne pludselig skulle forholde sig til hele tre forslag.

Ifølge den oprindelige dagsorden skulle de kun stemme om et forslag fra SFs Marianne Hundebøll og Venstres Finn Thranum. Det gik kort beskrevet ud på, at Odder Kommune fremover selv skulle afholde udgifterne til båden ved at indarbejde en udgift på 177.000 kr. i de kommende års budgetter. Det forslag blev nedstemt med fem stemmer for og 12 imod, idet kun Enhedslisten, SF, Radikale og Finn Thranum stemte for, mens Dansk Folkeparti, Venstre, Socialdemokratiet og Konservative stemte imod.

-Jeg har aldrig været ude for, at vi i bestyrelsen for Østjyllands Brandvæsen skulle forholde os til, hvor brandvæsenets udstyr skal være. Det lader vi være op til ledelsen.
Uffe Jensen, borgmester (V)

To nye forslag

Ud over det forslag var der op til byrådsmødet indkommet et nyt forslag fra Radikale, SF og Enhedslisten. Det gik ud på, at Odder Kommune skulle rette henvendelse til Østjyllands Brandvæsen for at få afklaret omkostningerne til redningsbådens placering i Odder. I den forbindelse argumenterede bl.a den radikale Kresten Toksvig Bjerre for, at nye beregninger - lavet af forslagstillerne selv - viser, at båden kan drives for kun 46.500 kr,. om året.

- Det er en halv promille af Østjyllands Brandvæsens samlede budget, så det burde være overkommeligt. Og vi vil jo ikke have forbedringer men kun bevare det, vi tidligere har haft, sagde han og brugte responstiden på en drukneulykke ved Saxild Strand som et andet argument for, hvorfor båden skal være placeret i Odder og ikke i Aarhus. Skal en båd transporteres fra Aarhus, tager det som minimum 21 minutter. Fra Odder kun det halve.

Men heller ikke de argumenter kunne rykke ved flertallet i byrådet. Da det punkt kom til afstemning, var resultatet nemlig nøjagtig det somme som det ved den første afstemning.

Det sidste forslag, som blev fremsat af John Rosenhøj fra Dansk Folkeparti under selve behandlingen af sagen, vandt lidt mere gehør, idet også John Rosenhøj selv og den konservative Martin Mikkelsen stemte for.

John Rosenshøjs forslag gik ud på, at et samlet byråd skulle bede borgmester Uffe Jensen (V) henvende sig til bestyrelsen i Østjyllands Brandvæsen og forhandle sig frem til at bringe båden tilbage til Odder. Men altså med hele byrådet i ryggen.

Det forslag huede ikke Uffe Jensen, der selv sidder selv i bestyrelsen for Østjyllands Brandvæsen.

- Jeg har aldrig været ude for, at vi i bestyrelsen skulle forholde os til, hvor brandvæsenets udstyr skal være. Det lader vi være op til ledelsen, sagde borgmesteren, som altså blev bakket op af Socialdemokratiet og Venstre med undtagelse af Finne Thranum.

Dermed faldt også det forslag til jorden.

Odder får ikke redningsbåden tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce