Nu kan du gøre et kunstkup: 21 værker mangler en ny ejer

Der var rift om værkerne til Stafet For Livets Kunstauktion. Alligevel var der godt 21 kunstværker tilbage og dem kan man nu se og gerne købe i udstillingslokalet over Violen. Pengene fra salget går selvfølgelig stadig til Stafet For Livet og dermed Kræftens Bekæmpelse. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Nu kan du gøre et kunstkup: 21 værker mangler en ny ejer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Du kan gøre et kunstkup og samtidig støtte et godt formål, når Stafet For Livet holder udsalg på usolgte kunstværker.

Odder: Kunstauktionen ved dette års udgave af Stafet For Livet gik over al forventning, men der er stadig 21 kunstværker, der ikke blev solgt til selve eventen. Derfor prøver man nu at få de sidste værker solgt som julegaver - og det endda til spotpris.

- Værkerne kan købes til 75 procent af kunstnerens egen pris, men man må selvfølgelig gerne give mere, siger Kurt Christensen, der er ansvarlig for Stafet For Livets kunstauktion og minder om, at pengene jo går til et godt formål, nemlig Kræftens Bekæmpelse.

Og hvis man ikke lige kan huske, hvilke værker fra det store katalog, der ikke blev solgt, så er der mulighed for at se og byde på værkerne helt frem til 10. december.

Værkerne er nemlig blevet hængt op på førstesalen over Violen i Banegårdsgade.

Penge bliver i kommunen

Alle penge fra auktionen går direkte til Stafet For Livet og derfra videre til Kræftens Bekæmpelse. Dog forbliver 10 pct. af det samlede overskud på lokale hænder.

- Blandt andet har lokalafdelingen af Kræftens Bekæmpelse brugt penge på at oprette en netværksgruppe for nuværende eller tidligere kræftramte kvinder, fortæller Kurt Christensen, der også minder om arveretsforedraget 13. november.

Indtil videre har de 142 kunstværker, der var doneret til stafettens auktion i juni, genereret 138.000 kroner i den lokale stafetkasse.

Flere end 80 kunstnere har bidraget til auktionen. Højeste hammerslag gik til et Kurt Westergaard-billede, der blev solgt for 12.000 kroner

I alt fik stafetten i Odder et overskud på 327.051 kroner i 2018 og dermed har sendt små 33.000 kroner til lokale aktiviteter for kræftramte og deres pårørende.

I 2019 er der Stafet For Livet i Odder den 15.-16. juni.

Nu kan du gøre et kunstkup: 21 værker mangler en ny ejer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce