Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Natteravne er med til sidste skoledag i Odder

Eva lagerberg en af de Natteravne, som 31. maj deltager i sidste skoledag for eleverne i 9. og 10. klasse. Men kun ude i perferien. Arkivfoto

Natteravne er med til sidste skoledag i Odder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vil ligesom SSP bevæge sig ude i periferien, når 9. og 10. klasserne holder sidste skoledag.

Odder: Efter to år på gaderne i nattens mulm og mørke, hopper Natteravnene i Odder i slutningen af maj frem i dagslyset for en kort stund.

Det sker torsdag 31. maj, når eleverne fra i 9. og 10. klasse holder deres fælles sidste skoledag. Det har i årevis affødt først en eftermiddagsfest på plænerne ved Restaurant Skovbakken og om aftenen en indendørs fest i et lokale, som kan rumme de op til 250 unge. De sidste to år har det været Hundslund Hallen, som har lagt gulve til.

- Om det bliver sådan igen i år, ved jeg endnu ikke, da den gruppe, som skal arrangere festerne først for nylig er blevet nedsat. Den består primært af forældre og elever, som sammen laver de mere detaljerede planer for dagen, siger SSP-medarbejder fra Odder Kommune, Ane Bender Justesen.

Ungdomsrådet er ude

Ligesom Natteravnene er SSP-medarbejderen ikke med til at arrangere selve festerne. Da det tidligere Ungdomsråd er gået i dvale, bliver det i år derfor kun forældrene og eleverne, der skal planlægge og afvikle. I den forbindelse har Ane Bender Justesen noteret sig, at mere end 100 forældre for nylig deltog i et møde om dagen. Det er langt flere end tidligere år.

- Det glæder mig meget, da jeg som SSP-medarbejder kun agter at bevæge mig ude i periferien. Altså som en, både forældre og unge kan ringe til, hvis der opstår problemer, siger hun.

Det samme vil Natteravnene, som i første omgang har lovet af deltage i dagsfesten.

- Også vi vil gå rundt i byen og være til rådighed, siger Eva Lagerberg, der har været natteravn siden 2016, da en gruppe forældre begyndte at gå rundt i Odders natteliv fredag aften. I dag tæller antallet af "guljakker" 14-15 personer, der på skift tager en vagt - og altid er sammen med to andre.

- Lige nu går vi kun rundt fredag kl. 23-03, og selv om der masser at lave, fungerer det fint. Som Natteravne blander vi os aldrig i decideret ballade. Men vi fornemmer, at vi ofte tager ting i opløbet, fordi vi altid er klar til snakke - og fordi vi altid er positive, siger Eva Lagerberg, der godt kunne bruge flere medlemmer.