Mulighederne for at genskabe Kysing Fjord skal undersøges

Det er det inddæmmede område syd for Norsminde Fjord, som i fordums tid var en del af den nuværende Norsminde Fjord. Nu skal det undersøges, om man kan genskabe området, der betegnes som Kysing Fjord. Arkivtegning

Mulighederne for at genskabe Kysing Fjord skal undersøges

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Velux Fonden har givet 660.000 kr. til forundersøgelser.

Norsminde: En årelang diskussion om, hvorvidt man skal genskabe Kysing Fjord for at forbedre vandmiljøet ved Norsminde Fjord vil i den kommende tid blusse op igen. Men nu bliver det på et mere videnskabeligt niveau.

Det håber i hvert fald kommunaldirektør Henning Haahr, som i denne uge fik besked om, at Odder Kommune har modtaget en bevilling på 660.000 kr. fra Velux Fonden. Pengene er øremærket til at klarlægge mulighederne for at genskabe og genoprette Kysing Fjord.

Med Kysing Fjord menes primært det 170 ha store landbrugsareal, der i dag ligger syd for den nuværende Norsminde Fjord. Det var indtil 1832 fjordbund og hang mere eller mindre sammen med den nuværende Norsminde Fjord, der dengang også gik under navnet Kysing Fjord. Navnet ændrede sig, efterhånden som inddæmningen begyndte. Siden har det meste af den inddæmmede fjordbund været god landbrugsjord undtagen rørskoven "Det Herreløse".

- Jeg vil gerne understrege, at Odder Kommune med bevillingen fra Velux Fonden ikke har forpligtiget sig til andet end forundersøgelser. Målet er naturligvis at få bedre styr på det kvælstof, som landbruget omkring Norsminde Fjord udleder i fjorden, og det gør man bl.a. ved at etablere vådområder. Nu får vi mulighed for at finde ud af, hvor meget en genetablering af Kysing Fjord vil betyde, siger Henning Haahr, der har taget kontakt til de syv-otte lodsejere, som en eventuel genskabelse af Kysing Fjord vil berøre. Dog kun for at understrege overfor dem, at der er tale om en forundersøgelse.

Kysing Fjord
I 1832 blev arbejdet med at inddæmme den sydlige del af Norsminde Fjord påbegyndt. I alt 170 hektar blev inddæmmet, og det meste af det blev efterhånden taget i brug som landbrugsareal. Inddæmningen kendes også under navnet Frederiksdal.Et mislykket forsøg på udvidelse af inddæmningen skabte reservatet "Det Herreløse", som nu ligger hen som rørskov.Den resterende og vandfyldte del, som betegnes som Norsminde Fjord, udgør 186 hektar. Den del blev også foreslået tørlagt i midten af forrige århundrede. Men de planer blev skrinlagt efter mange protester fra naturfolk og fiskere.I forbindelse med Vandmiljøplan II fra 1998 var et konkret projekt med naturgenopretning af Kysing Fjord i spil. Det faldt dog på massiv lokal modstand fra landbruget.Norsminde Fjord tilføres vand fra det meste af Odder Kommune gennem Odder Å og Rævs Å.

Skuffet landboformand

Det er slet ikke første gang, at der bliver talt om at genskabe Kysing Fjord. Det har været på dagordenen mange gange i årenes løb, senest i 2015, da er politisk flertal i teknisk udvalg besluttede ikke at søge midler til en forundersøgelse. Dengang sagde også den nuværende formand for teknisk udvalg Ole Lyngby Pedersen (V) nej. Alligevel sendte selv samme politiker i foråret 2018 den ansøgning til Velux Fonden, som nu har givet bonus. Det skete, fordi der på grund af ansøgningsfristen ikke var tid til at få sagen behandlet politisk.

- Jeg søgte, fordi jeg nu mener, at vi skal have flere videnskabelige undersøgelser at træffe beslutninger på. Det er ikke ensbetydende med, at jeg går ind for en genopretning. De økonomiske og miljømæssige konsekvenser skal blot undersøges ordentligt, siger Ole Lyngby Pedersen.

Den holdning deles ikke af formanden for Landboforeningen Odder-Skanderborg, Jens Gammelgaard, som mener, at sagen blev endeligt afsluttet, da byrådet i 2015 takkede nej til en undersøgelse.

- Det undrer mig, at der nu alligevel er blevet søgt og givet penge til forundersøgelser. Men der må vel være opstået et politisk ønske om det. Jeg er dog personligt overbevist om, at en genskabelse af Kysing Fjord vil være helt forkert. Man kan ikke tage så god landbrugsjord ud af drift uden at skade fødevareproduktionen. Gør man det alligevel, skal landmændene som minimum have kompensationen i form af markedsprisen på jorden - og det bliver meget dyrt, siger han.

Mulighederne for at genskabe Kysing Fjord skal undersøges

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce