Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mere massiv støtte til Tunø Festival

Underskudsgaranti, tilskud til færge og ikke mindst tilskud til en intimkoncert i Hou Havn er, hvad politikerne har sagt ja til i forhold til den kommende sommers Tunø Festival. Arkivfoto: Kim Haugaard

Mere massiv støtte til Tunø Festival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En intimkoncert på Tunøfærgen, mens den ligger i Hou Havn, faldt i politikernes smag. Derfor fik festivalen også sine økonomiske tilskudsønsker opfyldt.

Tunø: Sidste år opfordrede kulturforvaltningen i Odder Kommune bestyrelsen for Tunø Festivalen til at lave lokal promovering af Tunø Festival. Den opfordring har bestyrelsen taget til sig, og der arbejdes derfor med en plan om en intimkoncert på Tunøfærgen i Hou Havn.

Der er lavet en forhåndsaftale med overfartsleder Bjarne Møllgaard omkring arrangementet, men datoen er endnu ikke fastsat, dog ventes det at blive til maj.

Den plan blev medlemmerne af børne-, uddannelses- og kulturudvalget så glade for, at udvalget bevilgede et tilskud på 10.000 kr. til arrangementet.

Koncerten skal fungere som en del af promoveringen af selve festivalen og give en smag på festivalstemningen.

- Vi synes, at arrangementet på Hou Havn er rigtig godt, siger Lone Jakobi (S), der er formand for udvalget.

Der bliver satset mere end tidligere, og vi synes arrangementet på Hou Havn er rigtig godt.
Lone Jakobi (S)

Bedre budget

I forbindelse med ansøgning om tilskud til Tunø Festival 2017 havde forvaltningen flere dialoger med formand og kasserer for bestyrelsen for Tunø Festival omkring budgettet og promovering af festivalen

Derudover bevilgede politikerne yderligere 50.000 kr. til festivalen.

Den ene halvdel skal være tilskud til færgeudgifter, mens den anden halvdel bliver givet som underskudsgaranti.

Tunø Festivalen har tidligere fået afslag på en ansøgning om underskudsgaranti, da man på forvaltningen ikke var tryg ved festivalens budget. Også det er blevet ændret.

Forvaltningen vurderer, at budgettet for Tunø Festivalen 2018 er blevet justeret realistisk, hvad angår forventet billetsalg og udgifter til musikindkøb. Dermed er det også forventningen, at underskudstilskuddet er en gratis omgang, der ikke kommer i brug, står der i forvaltningens indstilling til politikerne.

Forvaltningen forventer på baggrund af det medsendte budget derfor ikke, at underskudsgarantien kommer i brug.

- Vi har valgt at give en mere massiv støtte til Tunø Festivalen i år. Og det hænger jo også godt sammen med vores initiativer omkring samarbejde med kommunens lokale samfund, siger Lone Jakobi.

Tunø Festival finder sted 5.-8. juli.

Mere massiv støtte til Tunø Festival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.