Medlemmerne strømmer til KøbOdder

KøbOdders formand Flemming Birch gjorde status over et godt år for den lokale handelsstandsforening. Arkivfoto

Medlemmerne strømmer til KøbOdder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kampvalg om ekstra bestyrelsespladser, glæde over kommunale julelys og opbakning til professionalisering af KøbOdder var budskaberne fra årets generalforsamling.

Odder: 150 medlemmer har KøbOdder. Det er 11 flere end på samme tid sidste år. Og det er faktisk ret mange, kunne KøbOdder formand Flemming Birch afsløre på foreningens generalforsamling.

Han sammenlignede med Hedensted og Hobro, to byer med nogenlunde samme indbyggertal som Odder.

- Handelsstandsforeningen i Hobro har 84 medlemmer, mens Handelstandsforeningen i Hedensted har 64. I Skanderborg har de 108 medlemmer, afslørede Flemming Birch.

- Faktisk skal vi til Silkeborg, der er tre en halv gang større end Odder for at finde den første by, der har flere medlemmer end os. Jeg siger det bare...

Som altid har KøbOdder stået bag adskillige aktiviteter i byen i løbet af året.

Mange af dem bliver afviklet stadigt mere professionelt, fordi man i bestyrelsen har besluttet af gøre driften mere professionel ved at ansætte Kurt Møller som koordinator.

Og generalforsamlingens deltagere var enig med bestyrelsen i, at man skal fortsætte med at lægge opgaver over til en lønnet koordinator fremfor at flere opgave skal løses frivilligt.

KøbOdders bestyrelse
Der skulle vælges et par ekstra medlemmer til KøbOdders bestyrelse på årets generalforsamling, fordi man har besluttet at udvide bestyrelsen fra syv til ni medlemmer.På valg var Arne Sørensen (Kvickly), Lars Juul (Tøjeksperten), Kurt Møller (Koreny) og Per Kjær (Annes).

Der var genvalg til de tre første, mens Per Kjær ikke ønskede genvalg.

Dermed skulle der vælges tre nye til bestyrelsen blandt de fire kandidater, der var opstillet.

Valget faldt på Danni Frederiksen (Intersport), Jan Holmelund (Holmelund) og Jesper Christensen (Helseworld).

Bestyrelsen består derudover af Rikke Calmar (Bog & Idé), Peter Astrup (Eine Kleine Bier Bar) og formand Flemming Birch (Birch & Birch).

Tid til turisme

Formanden rettede i sin beretning en tak til kommunen for samarbejdsviljen omkring julebelysningen, som KøbOdder sidste år besluttede ikke længere at stå for.

Til gengæld vil foreningen gerne lære områdets turister bedre at kende ved at arbejde tættere sammen med turistorganisationen Kystlandet.

- Hvem er de? Hvor kommer de fra? Hvad søger de, når de er på ferie i Odder Kommune? Efterhånden som vi bliver klogere, skulle det gerne udmønte sig i en egentlig turismestrategi for handlen i Odder, sagde Flemming Birch.

Medlemmerne strømmer til KøbOdder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce