Man kan ikke bare svare "ja" eller "nej"

En gruppe beboere i Hou Strandpark mener kommunen har snydt dem, når kommunen kan ændre en lokalplan, så der må bygges rækkehuse i deres kvarter. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Man kan ikke bare svare "ja" eller "nej"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Etik og moral på dagsordenen før byrådsmødet, hvor hele ni spørgsmål skulle besvares i spørgetiden.

Odder: En mulig ændring af en lokalplan har vakt modstand hos grundejerforeningen i Hou Strandpark, som benyttede byrådets spørgetid til at spørge til blandt andet etik og moral.

Særligt Elvin Hansen (S), der selv bor i Hou, blev udsat for kritiske spørgsmål.

Utilfredsheden hos grundejerforeningen handler om, at en lodsejer ønsker at bygge rækkehuse i Hou Strandpark. Grundejerne mener, at rækkehusene vil forringe deres huses værdi markant. Og de mener, at de er blevet snydt af en lokalplan, som kommunen eventuelt vil ændre, hvis altså et flertal i byrådet beslutter det.

Når alle minus en person er for, har vi en moralsk forpligtigelse til at sende ændringsforslag til lokalplan i høring.
Elvin Hansen (S)

Moralske forpligtigelser

I september sidste år deltog Elvin Hansen i et møde på Egmonthøjskolen, hvor han ifølge spørgerne skulle have omtalt planerne som allerede vedtagne, og som nogen kommunen ikke kunne komme udenom at beslutte, uden at kunne imødese såvel bøde som erstatningskrav.

- Jeg udtalte, at der var indkommet forslag til ændring af lokalplan 5025b for bebyggelse af rækkehuse i Strandparken på to veje. Jeg udtalte mig ikke om bøde; men om erstatningskrav. Her mener jeg stadig et "moralsk" erstatningskrav, da vi jo har givet udstykkeren tilsagn om, at vi ville undersøge sagen efter planlovens retningslinjer.

- Jeg mener, vi har en "moralsk" forpligtigelse til at køre sagen videre gennem forvaltningen til endelig beslutning om en eventuel ændring af lokalplanen og dermed udsende den i høring, lød en del af Elvin Hansens svar til spørgsmålene.

Afspejler samfundet

Borgmester Uffe Jensen afviste helt kategorisk, at der skulle være noget moralsk og etisk forkert i at ændre en lokalplan, som grundejerforeningen for Hou Strandpark mener.

- Lokalplanlægning er lige som samfundet dynamisk, og derfor vil det over tid være både ønskeligt og hensigtsmæssigt at ændre i planlægningen. Denne konkrete ændring er blandt andet et udtryk for udviklingen i demografien, hvor ændringen af lokalplanen vil give borgerne mulighed for at blive i deres lokalområde, når de bliver ældre og deres huse for store, sagde Uffe Jensen og sluttede:

- Derfor mener jeg også, at det er både ansvarligt og etisk i orden at justere en lokalplan, når udviklingen tilsiger det.

Høringsfristen på lokalplanforslaget er overstået og vil blive endeligt behandlet på byrådsmødet i næste måned.

Man kan ikke bare svare "ja" eller "nej"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce