Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lars Hjortshøj vender tilbage til Odder Parkhotel

Lars Hjortshøj har mange fans, så Odder Parkhotel har ham igen på programmet til efteråret. Arkivfoto: Axel Schütt

Lars Hjortshøj vender tilbage til Odder Parkhotel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byen tog godt mod fire fredage med standup. Næste gang kommer der også mindre kendte navne på plakaten.

Odder: Højreb og humor er et godt miks. Derfor har Odder Parkhotel til efteråret allieret sig med Lars Hjortshøj og tre af hans standup-kolleger, der skal trække gæster til hotellet.

Hotellet forsøgte sig for første gang med standup i foråret, og det blev en stor succes.

- Lars Hjortshøj var den store topscorer, ham måtte vi hurtigt melde udsolgt til. Så det gik langt over forventning, og vi måtte sige nej til en del gæster i første omgang. Derfor gør vi det igen, siger hoteldirektør Thomas Jensen.

Fuldt hus betyder 220-230 gæster, og mange af gæsterne var fra lokalområdet.

- Der var gæster udefra, men over 80 pct. var folk her fra byen, der skulle ud og have en glad aften. Det var voksne mennesker, der kom, og man kender hinanden på kryds og tværs, siger Thomas Jensen.

I august, september, oktober og november kommer Lars Hjortshøj, Thomas Warberg, Nikolaj Stokholm og Mikkel Rask på besøg.

Det er nogle dyre drenge, vi har på.
Thomas Jensen, hoteldirektør

Mikkel Rask er det unge navn

- En ung Mikkel Rask vil for mange være lidt ukendt. Men for den unge målgruppe er han særdeles kendt, og jeg kan godt lide, at vi krydrer programmet lidt, siger Thomas Jensen, der gerne vil have yngre publikummer.

Mikkel Rask har bl.a. vundet DM i standup, og han har optrådt i tv ved Comedy Aid, Zulu Comedy Galla og i serien Stand-Up Uden Grænser.

Publikum kan købe billetter med og uden mad, men det har vist sig, at mange gerne vil spise, før de får aktiveret lattermusklerne.

- Vi havde krydret arrangementerne med højrebsbuffet, og over 90 pct. benyttede sig af lejligheden til at få noget at spise. Det er dejligt, det bliver så godt modtaget. Det skal løbes i gang, for det er nogle dyre drenge, vi har på. Men det er en ok forretning, det hænger sammen for os. Vi vil gerne være byens hotel og lave events og happenings, der rammer bredt, siger hoteldirektøren.

Ideen er samtidig, at nye gæster fra byen lærer stedet at kende, så de kommer tilbage.

Lars Hjortshøj vender tilbage til Odder Parkhotel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.