Kunstner fra Mesing skal lave banegårdskunst

Thomas Andersson er blevet udvalgt til at lave en ny skulptur til Odders nok mest centrale område, banegården. Arkivfoto

Kunstner fra Mesing skal lave banegårdskunst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedhugger Thomas Andersson udvalgt til at fremstille to skulpturer - en huskesten og en glemmesten.

Odder: Det bliver billedhugger og grafiker Thomas Andersson fra Mesing ved Skanderborg, der skal lave den skulptur, som i foråret 2019 får en central plads ved Odder Banegård.

Det har Odder Kommunes kunstudvalg besluttet efter anvisning fra den anerkendte billedhugger og projektmager Marianne Jørgensen, der bl.a. har modtaget Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat.

- Det kommunale kunstudvalg består af fem personer, og selv om vi alle er stærkt interesserede i kunst, valgte vi at overlade den endelige udvælgelse til en professionel nemlig Marianne Jørgensen fra Aarhus. Det har vi indtil nu ikke fortrudt, for hun har udpeget et spændende projekt, siger formanden for udvalget Jon Bahl, der er udpeget af byrådet sammen en person mere.

To andre er placeret i udvalget af Odder Kunstforening, og sammen har de fire så bedt den lokale maler Maria Harboe deltage.

Thomas Andersson forslag til banegårdskunst var et ud af tre forslag, som indbudte kunstnere kom med.

Thomas Andersson
60 år.

Opvokset i Brabrand. Uddannet grafiker og billedhugger fra Det Jyske Kunstakademi. Selvlært bronzestøber. Tidl. lærer på Århus Kunstakademi. Indehaver af og underviser på Skulpturskolen i Mesing. Har gallerierne convoj.dk og Det andet galleri. Har blandt andet udført altertavle i bronze til Mariehøj Kirke i Silkeborg. Medlem af Skanderborg Kunstråd.

Huske- og glemmesten

Jon Bahl fortæller, at Thomas Anderssons værk reelt bliver to sten af svensk granit og med en anselig størrelse, idet de hver bliver 70 cm brede, 70 cm høje og får en længde på 1,8 meter.

- Endnu har jeg kun set en skitse af skulpturerne, men som jeg har opfattet det, bliver der tale om en huskesten og en glemmesten, idet man på den ene sten vil kunne finde nogle af de sager, som man ofte glemmer, når man er på rejse. På den anden vil der ligge noget af det, man altid skal huske, før man drager afsted: sit pas, et fotografiapparat og så videre, siger han.

Når kommunens kunstudvalg har råd til at investere i en et værk til hele 120.000 kr. til Odders byrum, skyldes det, at udvalget i 2016 besluttede at spare sammen til et lidt større værk frem for hvert år at bruge 20.000-30.000 kr. på kommunal kunst i form af malerier og lignende. Resten af beløbet op til de 120.000 kr., som Thomas Anderssons værk kommer til at koste, afsatte byrådet, da der blev lagt budget for 2018.

Kunstner fra Mesing skal lave banegårdskunst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce