Kræmmerne svigtede Sondrup Marked

Der var længere mellem boderne, end der plejer at være på Sondrup Marked, men de kræmmere, som havde stande, var godt tilfreds med markedet, fortæller arrangørerne. Foto: Anja Overgaard

Kræmmerne svigtede Sondrup Marked

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selv om antallet af kræmmere er halveret på fem år, tror arrangørerne på overskud, for gæsterne havde et fornøjeligt marked - ikke mindst, da Sussi og Leo spillede.

HUNDSLUND: Med kun 55 kræmmere ved dette års Sondup Marked var der alt for langt imellem standene. Men stemningen var i orden, og festen var lige så god som alle de andre år.

Det siger Gitte Bro, formand for Hundslund Hallen Venner, der i år kunne prale af, at de har arrangeret Sondrup Marked i 30 år.

- Vi faktisk i år talt om, hvad der holder kræmmerne væk, men vi er ikke kommet frem til nogen konklusion. Kun at der måske er for mange markeder på egnen. For de kræmmere, der kommer, er særdeles tilfredse med vores marked. Og jeg er hamrende stolt over, at vi stadig kan få 151 frivillige til at hjælpe os, siger Gitte Bro.

Overskud

Det endelige regnskab var ikke gjort op, da markedet lukkede søndag eftermiddag, men Gitte Bro skønner, at Hundslund Hallens Venner ender ud med et overskud på 70.000-100.000 kr., hvilket er noget mindre end i markedets velmagtsdage, hvor der stod 150.000 kr. på bundlinjen.

Kulminationen på festen var lørdag, da Sussi og Leo fyldte det store telt med en stemning, som kunne høres vidt og bredt. Nøjagtig som da de optrådte på markedet i 2015.

- Selvfølgelig har det også betydet noget for antallet af gæster, at det regnede ind i mellem, men jeg synes nu at vi har haft en lind strøm af gæster alle tre dage. Så vi er klar igen til næste år, siger Gitte Bro.

Som altid har overskuddet fra markedet til forbedring af Hundslund Hallen. Senest er der blevet etableret lys udenfor, men desuden har venner store planer om at få bygget en ny indgang på hallen.

Kræmmerne svigtede Sondrup Marked

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce