Koncertarrangører: Rumrejse giver for lidt kultur for pengene

Odder Little Culture Club blev stiftet i Vitaparks Kulturkøkken i januar 2017. Kulturklubben har siden afviklet flere koncerter i Vitapark, men er for nylig rykket til blandt andet Pakhuset, fordi samarbejdet med Vitaparks ledelse ikke har fungeret.Arkivfoto

Koncertarrangører: Rumrejse giver for lidt kultur for pengene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dårligt samarbejde er en af årsagerne til, at Odder Little Culture Club har rykket sine aktiviteter væk fra Kulturkøkkenet i Vitapark.

Odder: Siden Vitapark blev etableret med et ben i kulturen, har bestyrelsesmedlemmerne i Odder Little Culture Club (OLCC) været aktive brugere og kulturaktører på stedet.

Allerede inden foreningen blev stiftet i januar 2017, havde medlemmerne arrangeret koncerter i Kulturkøkkenet, som OLCC anså for en slags hjemmebane.

- Det var helt naturligt for os at have base i Kulturkøkkenet. Også fordi vores formand (Christian Schrøder, red.) har base i Teatret Madam Bach, som også holder til Vitapark, siger Ole Bach, der er en af initativtagerne og bestyrelsesmedlem i den lille kulturklub med de store ambitioner.

Men hjemmebanen er blevet skiftet ud. På fredag er det Pakhuset, der lægger lokaler til koncerten med Uffe Steen Trio & Vestbo Trio.

- Vi føler simpelthen, vi er blevet modarbejdet, siger Ole Bach.

Samarbejdsvanskelighederne drejer sig blandt andet om, at OLCC længe har udtrykt ønske om et lokale til opbevaring af nogle ting. Eksempelvis i nogle af de ubrugte lokaler på Operationsgangen. Og inden hver koncert har der været lange mailkorrespondancer om selv de mindste ting i forhold til at leje Kulturkøkkenet.

- Men vi bliver ved at få nej, så nu har vi fået nok, siger Ole Bach.

De fleste frivillige kulturforeninger har svært ved at finde penge til markedsføring. Så bliver man selvfølgelig stærkt provokeret af at se, at Vitapark bruger 450.000 kroner på at markedsføre en kulturworkshop.
Claus Quiding, Odder Little Culture Club

Galt med dømmekraften

Mildere stemt er OLCC ikke blevet, efter regnskabet fra Vitaparks store kulturelle udviklingsprojekt er blevet offentliggjort. Lige i underkanten af 600.000 kroner lyder regningen på.

- Der er jo intet nyskabende i Rumrejsen. Der er tværtimod kommet mindre liv i Vitapark. De fleste frivillige kulturforeninger har svært ved at finde penge til markedsføring. Så bliver man selvfølgelig stærkt provokeret af at se, at Vitapark bruger 450.000 kroner på at markedsføre en kulturworkshop. Det er det samme beløb, som Odder Kommune giver i tilskud til stedet. Jeg vil i stedet foreslå politikerne, at man laver en markedsføringspulje til næste år for de 450.000 kroner, som alle foreninger kan søge fra, siger Claus Quiding, der også er en del af Odder Little Culture Clubs bestyrelse.

- Det er simpelthen som om, der er noget galt med dømmekraften i ledelsen i Vitapark, når man bruger så mange penge på et projekt. Vi synes, der skal komme et produkt ud i den anden ende for de kulturkroner, der bliver brugt i kommunen, sige Ole Bach.

Det er også forklaringen på, hvorfor ingen af OLCC er gået med i den nye kulturforening.

- Vi vil ikke være en del af en snakkeklub. Den fritid vi lægger i arbejdet på at skabe kulturarrangementer i Odder, den skal udmønte sig i noget konkret, som skaber glæde og oplevelser for folk, siger Claus Quiding.

Uudnyttet kapacitet

Til gengæld er OLCCs formand Christian Schrøder repræsentant for kulturen i Vitapark Lokaludvalg udpeget af Medskaberrådet.

Det Medskaberråd, som efter mindre end et år på bagen har mistet formand Jesper Hjort, der blandt andet er gået i protest mod prisen på Rumrejseprojektet, som han også var fortørnet over, at Medskaberrådet ikke var en naturlig del af.

- Det var en kæmpe gevinst at få Jesper Hjort ind som formand - en tidligere kommunal direktør og Vitaparkleder, som ville arbejde gratis for at skabe liv og udvikling på stedet. Man kan undre sig over, hvorfor man ikke har udnyttet sådan en kapacitet. Pop-up værksteder, et sæbekasseløb og nogle tanker om et Refugium (en del af Rumrejseprojektet) skaber jo ikke sameksistens og synergier, påpeger Ole Bach og fortsætter:

- Medskaberrådet var et rigtig godt initiativ fra politikernes side, og vi deltog også på generalforsamlingen, men der er jo ikke sket noget siden. Det ligner altså et mønster, at man lader som om man inddrager, men i stedet for samskabelse skræmmer man folk væk.

Koncertarrangører: Rumrejse giver for lidt kultur for pengene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce