Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kommune vil halvere tilskud til galla - der skal også være penge til jordnær, folkelig fest

Et flertal i økonomi- og erhvervsudvalget vil gerne have både galla og en fejring af frivilligheden. Arkivfoto

Kommune vil halvere tilskud til galla - der skal også være penge til jordnær, folkelig fest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De sparede penge skal bruges til at fejre de frivillige i Odder Kommune

Odder: Galla eller ej. I 2017 var gallaen sparet væk, men det har man fortrudt. Men hvordan skal kommunen så fremover fejre de, der gør noget ekstra. Det var et punkt, der blev diskuteret på økonomi- og erhvervsudvalgets seneste møde.

Diskussionen endte ikke i et enten-eller, nærmere et både-og.

Der var tre forslag til, hvordan og til hvem kommunen fortsat skal uddele priser.

Et forslag var at vende tilbage til den type Odder Galla, som er blevet holdt siden 2012 i et samarbejde mellem Odder Kommune og Spektrum Odder. Her har kommunen uddelt en række priser og udnævnt en ambassadør for Odder. Foruden kommunens og Spektrum Odders pris, har Advokaterne Strauss & Garlik, Kvickly Odder og Odder Avis hver uddelt en pris og Udvikling Odder uddelte to priser.

Men et flertal i økonomi- og erhvervsudvalget ønsker en ny måde at gøre tingene på, hvis man fortsat skal bruge 150.000 kroner årligt på at hylde en række frivillige og idrætstalenter.

- Vi vil gerne have, at fejringen af kommunens mange frivillige skal være mere folkelig og jordnær. En fest, hvor alle har lyst til at komme, forklarer borgmester Uffe Jensen (V).

Den løsning er samarbejdsparterne dog ikke med på. De ønsker at fortsætte gallaen som hidtil.

Derfor besluttede et flertal at dele festlighederne op i to dele.

Gallapriser
Der har været afviklet Odder Galla siden 2012 i et samarbejde mellem Odder Kommune og Spektrum Odder. Følgende kommunale priser har været en fast del af gallaen:Odder Kommunes Kulturpris

Odder Kommunes Idrætspris

Odder Kommunes Frivillighedspris

Odder Kommunes pris til årets kultur- eller idrætstalent

Odder Kommunes Handicappris

Ambassadører for Odder Kommune

Derudover har advokatfirmaet Strauss & Garlik, Odder Avis, Kvickly Odder samt UdviklingOdder uddelt priser.

UdviklingOdder har allerede besluttet, at de to priser - erhvervsprisen og iværksætterprisen, fremover vil blive uddelt i forbindelse med den årlige nytårskur i januar.

Plads til det sociale område

Kommunen vil fortsat deltage i en Odder Galla på næsten samme vilkår og i en lignende ramme som tidligere, men bidrager fremover kun med 75.000 kr., og køber ikke som hidtil op mod en fjerdedel af billetterne, hvorfor der skal sælges flere regulære billetter.

Desuden ønsker kommunen at holde en frivillighedsfejring for alle de frivillige i Odder Kommune, hvor det både vil være for frivillige på det sociale område (ex. fra plejehjem, foreninger under Frivillighedscentret) samt fra fritidsområdet (ex kasserer, trænere, bestyrelser i idrætsklubber, biografvagter).

Hvordan den fejring helt præcist skal se ud, vil repræsentanter fra børn,- uddannelses- og kultur samt social-, sundhed- og forebyggelsesområdet nu se på.

Ditte Marie Thejsen (EL) ville helt væk fra gallaen og have en folkefest, hvor man fejrer frivilligheden. En folkelig fest, hvor alle, der har ydet en frivillig indsats er inviteret til en eftermiddag med underholdning og et let traktement oveni prisuddelingerne. Niels Rosenberg (K) var til gengæld tilhænger af at gå tilbage til den gamle model.

Priser på nytårskur

Når det her punkt overhovedet kom til debat, skyldes det, at byrådet i forbindelse med budget 2017 besluttede, at der ikke årligt skulle afsættes 150.000 kr. til afholdelse af Odder Galla. Det var på tale at holde galla hvert andet år.

Siden har forvaltningen været i dialog med de øvrige prisuddelere, som har ønsket at fortsætte med Odder Gallaen og uddele hver deres priser. Dog har UdviklingOdder besluttet, at iværksætterprisen og erhvervsprisen fremover uddeles i forbindelse med den årlige nytårskur.

Odder Kommunes priser henvender sig primært til kultur- og fritidsområdet, og der har tidligere været drøftet, hvorvidt det sociale område kunne kandidere til fx frivillighedsprisen.

Kommune vil halvere tilskud til galla - der skal også være penge til jordnær, folkelig fest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.