Kommune beklager sommerhusbreve via e-boks

Kommunen skal være forsigt med at sende breve ud via e-boks, mener Knud Høgh Knudsen, der fik ret af kommunen. Arkivfoto

Kommune beklager sommerhusbreve via e-boks

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Modtager var ikke tilfreds med at få brev om informationsmøde med turistforening og en række firmaer fra Odder Kommune. Når det er sendt med til min e-boks, så skal jeg jo læse det.

Odder: I slutningen af marts modtog alle, der ejer et sommerhus i kommunen, et brev fra Odder Kommune i deres e-boks. Men fremover vil kommunen ikke sende lignende breve ud.

- Jeg tror som sådan ikke, at vi har overtrådt reglerne. Men etisk er det forkert. Vi skal ikke bruge e-boks til det her. E-boks er til personlig kommunikation, fastslår kommunaldirektør Henning Haahr.

Kommunen blev kontaktet af Knud Høgh Knudsen, der bor i Virring, men har et sommerhus ved Kysing. Derfor blev han ligesom alle andre sommerhusejere inviteret til et informationsmøde søndag 15. april.

Turistorganisationen Kystlandet, står bag mødet, hvor deltagerne bl.a. kan møde Feriepartner, EDC, Novasol og Stylisten, og ideen med mødet er at få flere til at leje deres sommerhus ud.

Det skriver kommunen
I sit brev til Knud Høgh Hansen skriver Henning Haahr bl.a.:Jeg forstår godt din utilfredshed med at have modtaget invitationen til vores informationsmøde i din e-boks.

Via e-boks kan vi nå ud til de sommerhusejere, der ikke bor i kommunen, og som ellers ville være svære at nå ud til med informationer om arrangementet.

Men du har ret i, at invitationen kan opfattes ikke harmonere med det, man forventer som kommunal information i sin e-boks. Og når du påpeger, at det kan opfattes som reklame, så er det yderligere et problem.

Vi vil stramme op på procedurerne for udsendelse i e-boks og beklager den ulejlighed, vi har været årsag til.

Skrev selv til kommunen

Brevet fik Knud Høgh Knudsen til at kontakte kommunen.

- Jeg har givet Odder Kommune og nogle andre lov til at kontakte mig via e-boks. Og når der kommer et brev fra kommunen, så er det min pligt at læse det. Men jeg har aldrig nogensinde givet de firmaer lov til at kontakte mig. Derfor må de heller ikke sende reklame for deres arbejde eller virksomhed gennem kommunen. Hvis jeg udlægger teksten fra persondataloven, så må de altså ikke det der. Det betragter jeg som reklamemateriale, siger Knud Høgh Knudsen.

Odder Kommune brugte e-boks til at sende brevet.

- Men det er meget uheldigt, det er jeg enig med ham i. Da han skrev til mig, var der ikke så meget tvivl om, at der kun var en ting at gøre: Beklage og sige, at det ikke kommer til at ske igen. Det er en fejl, og den opstår, fordi e-boks er ret effektiv, der får vi fat i folk direkte. Vi skal ikke bruge e-boks til det emne og de samarbejdspartnere, siger kommunaldirektøren.

Knud Høgh Knudsen arbejder i it-brancen og kender en del til reglerne om personregistrering.

- Persondataloven siger noget om, at du ikke må videregive personlige oplysninger til andre. Henvendelsen er genereret af firmaer, der får en benefit, og det er på deres foranledning. Men det er kommunen, der sender den ud til mig privat. Jeg synes ikke, det er ok, man sender det som en officiel henvendelse, siger Knud Bøgh Knudsen.

Kommunen mener ikke, den har overtrådt reglerne.

- Vi har ikke delt oplysninger med samarbejdspartnere, vi har ikke delt data, og vi har overholdt de almindelige persondataregler. Det er mere etisk end lovgivningsmæssigt, vi har gjort noget forkert. For hvad kan man så ikke fylde i en e-boks. Det er legitimt at ønske flere sommerhusgæster og turister, men det må vi gøre ad de almindelige annonceringsmuligheder, siger Henning Haahr.

Knud Høgh Knudsen er tilfreds med det svar, han har fået.

- Min hensigt var at få lukket op for diskussionen, ligesom vi snakker om Facebook og videregivelse af personlige oplysninger, siger Knud Høgh Knudsen.

Der er 100 pladser til informationsmødet, og alle pladser er blevet booket af nysgerrige sommerhusejere.

Kommune beklager sommerhusbreve via e-boks

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce