Karakterløse klasser er kommet for at blive

Der er stadig masser af traditioner på Odder Gymnasium, men 3.y har også skabt en ny. For med afsæt i succesen med deres klasse har princippet om formativ evaluering frem for karakterer spredt sig til resten af gymnasiet. Foto: Morten Pape

Karakterløse klasser er kommet for at blive

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Odder Gymnasium er ikke længere med i forsøg om karakterløse klasser. Det er i stedet blevet normen efter gode erfaringer.

Odder: Da Odder Gymnasium i august 2014 fjernede de løbende karakterer for eleverne i den daværende 1.y, var det et forsøg.

Målet var at finde ud af, om man kunne fjerne noget af presset fra eleverne, der lige præcis i biotech-klasserne var ekstra stræbsomme. Vel at mærke uden at det ville gå ud over elevernes karakterer, når de stod færdige med en studenterhue på hovedet.

Og man må sige, at forsøget er lykkedes til fulde.

Onsdag blev de sidste elever fra 3.y studenter med et snit på 7,8. 0,2 højere en den tilsvarende klasse sidste år.

- Konklusionen er, at det i hvert fald ikke har skadet de endelige karakterer, at eleverne ikke har fået karakterer for deres afleveringer løbende, siger rektor Lars Bluhme.

Lærerne vil ikke længere give karakterer, for det virker ikke.
Lars Bluhme, rektor Odder Gymnasium

Spredt sig hos lærerne

Da forsøget begyndte, var det kun få frivillige lærere, som havde netop biotechklassen, der skulle arbejde med den såkaldte formative evaluering frem for at give karakterer for elevernes opgaver.

- Men de andre lærere kunne se, at det virkede, og lige så stille har det spredt sig til de andre lærere og klasser, siger Lars Bluhme.

Dermed er forsøget blevet til måden, man gør det på på Odder Gymnasium. Og gymnasiet har takket nej til at være en del af et nyt forsøg under uddannelsesministeriet.

Forsøget kræver nemlig, at man har en klasse, der får karakterer på "gammeldags" manér for at kunne sammenligne.

- Men det ville være et tilbageskridt, mener Lars Bluhme, og tilføjer, at der stadig er enkelte lærere, der helst giver karakterer, men det er undtagelsen mere end reglen.

- Lærerne giver ikke karakterer, for det duer ikke, siger rektor.

Forskningen er enig

I stedet for karakterer har eleverne fået formativ feedback. Altså feedback, der har fokuseret på, hvad eleverne har lært, hvor de har udfordringer, og hvad der kan arbejdes videre med.

Formålet har været at få eleverne til at fokusere på læringsprocessen uden at det i sidste ende smittede af på afgangskarakterene.

De foreløbige evalueringer fra Danmarks Evalueringsinstitut og Kompetenceudvikling.dk understøtter Lars Bluhmes konklusion om, at de karakterfrie klasser er "så god en idé, at der ikke er nogen grund til ikke at gøre det".

Karakterløse klasser er kommet for at blive

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce