Kan du følge med 86-årige Lise? Cykler 20 kilometer om dagen

86-årige Lise Petersen cykler helst 20 kilometer om dagen, og så går hun tre gange om ugen til svømning, tre gange om ugen til fitness og en enkelt gang til gymnastik. Foto: Søren E. Alwan

Kan du følge med 86-årige Lise? Cykler 20 kilometer om dagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svømning tre gange om ugen, fitness tre gange om ugen, gymnastik en enkelt gang og så krydret med 20 kilometer på cyklen hver dag. Der er gang i Lise Petersen.

Odder: Ude foran 86-årige Lise Petersens bolig står der en Fiat Panda og en Kildemoes. Fiat'en bruger Lise Petersen, når hun skal køre veninderne til frisøren, på apoteket eller lignende, og ellers er det en bil, som familien ofte låner.

Lise Petersen selv vil nemlig helst afsted på sin Kildemoes.

Cyklen er seks år gammel, og på cykelcomputeren står der, at den har kørt 27.816 kilometer. Alene i år har Lise Petersen næsten kørt 5.000 af dem. Holder hun kadencen, vil cyklen runde 40.000 kilometer, inden hun rammer de 90 år, og så har de sammen cyklet en enkelt gang rundt om jorden.

- Jeg vil gerne cykle mindst 20 kilometer hver dag. Jeg har også været med i en cykelklub, men det er begyndt at gå lidt for hurtigt, blandt andet fordi mange af dem har elcykler. Jeg plejer at sige, at "sådan en ønsker jeg mig, når jeg bliver gammel", siger Lise Petersen.

Jeg har også været med i en cykelklub, men det er begyndt at gå lidt for hurtigt, blandt andet fordi mange af dem har elcykler. Jeg plejer at sige, at "sådan en ønsker jeg mig, når jeg bliver gammel".
Lise Petersen, 86 år
Cykelcomputeren beviser, at Lise Petersen er glad for at træde i pedalerne. Cyklen har nemlig kørt 27.816 kilometer på de godt seks år, hun har haft den. Foto: Søren E. Alwan
Cykelcomputeren beviser, at Lise Petersen er glad for at træde i pedalerne. Cyklen har nemlig kørt 27.816 kilometer på de godt seks år, hun har haft den. Foto: Søren E. Alwan

Har altid lyst

Cykling er dog langt fra den eneste motionsform for den 86-årige oldemor til syv. Mandag, onsdag og fredag starter hun dagen med at nappe 20 baner i svømmehallen, og tirsdag, torsdag og lørdag går turen i fitness. Torsdag er der også lige plads til en times gymnastik.

- Jeg mistede min mand for 14 år siden, og så tænkte jeg, at nu skulle der ske noget, så jeg begyndte til svømning. Og så har jeg et barnebarn, der er veluddannet inden for idræt og sundhed, og hun har lavet et program til mig, som jeg bruger, når jeg er i fitness, siger Lise Petersen.

Fitness starter selvfølgelig med opvarmning på en cykel, og derefter foregår det på de mange maskiner, der træner arme, ben, mave og så videre. Det kan hun gøre hele året, mens svømmehallen har lukket for hendes morgensvømning i juli, og gymnastikken holder også tre måneders sommerpause.

Lise Petersen er dog ikke meget for pauserne, for der findes ikke dage, hvor hun ikke gider.

- Nej, tværtimod. Jeg har altid lyst, og om morgenen ligger jeg som regel i sengen og venter på, at jeg kan komme afsted, siger hun.

Og sådan har det altid været for Lise Petersen, der i øvrigt har fået målt, om kroppens alder passer til de 86 år, der står på kørekortet. Hendes krop er 15 år yngre end det. Hun tror på, at årsagen er, at motion altid har fyldt meget.

- Jeg har nok været privilegeret af, at jeg er enebarn, så jeg fik lov til at gå til det hele. Dans, gymnastik, spejder og så videre, og det har jeg fulgt op på lige siden. Jeg føler mig bare godt tilpas med at have gang i noget, siger hun.

Holder hun cyklingen ved lige, og holder hun fast i sin nuværende cykel, vil de to sammen have cyklet rundt om jorden, inden Lise Petersen bliver 90 år. Ikke bogstavelig talt, men kilometermæssigt. Foto: Søren E. Alwan
Holder hun cyklingen ved lige, og holder hun fast i sin nuværende cykel, vil de to sammen have cyklet rundt om jorden, inden Lise Petersen bliver 90 år. Ikke bogstavelig talt, men kilometermæssigt. Foto: Søren E. Alwan

Oldemor på trapperne

Motion er ikke det eneste, der holder en aktiv kvinde som Lise Petersen i gang. Hvert år får hun af børn og børnebørn en pakkekalender med 12 oplevelser til det kommende år - en om måneden. Det har blandt andet været koncert med Hansi Hinterseer og show med Linie 3, men hun har også været til Grøn Koncert og i Djurs Sommerland.

Og så har hun været på bridgewalking på Den Gamle Lillebæltsbro, hvor guiderne var ret imponerede.

- De sagde, at jeg havde været den første oldemor, der havde klaret alle trapperne uden problemer, siger Lise Petersen.

Lise Petersen har også bil, og den har familie og vennr stor glæde af. Lise Petersen foretrækker den tohjulede. Foto: Søren E. Alwan
Lise Petersen har også bil, og den har familie og vennr stor glæde af. Lise Petersen foretrækker den tohjulede. Foto: Søren E. Alwan
Selv om kørekortet viser, at Lise Petersen er 86 år gammel, så har hun fået målt sin bodyage - altså hvor gammel hendes krop
Selv om kørekortet viser, at Lise Petersen er 86 år gammel, så har hun fået målt sin bodyage - altså hvor gammel hendes krop "i virkeligheden" er - og her var resultatet 71 år. Foto: Søren E. Alwan

Kan du følge med 86-årige Lise? Cykler 20 kilometer om dagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce