Hun arver Ole Lauths byrådspost: Jeg vidste godt, at Ole ikke havde det ret godt, men alligevel blev man overrasket

Rie Ramsdal Jensen får en plads i byrådet. Foto: Michael Svenningsen

Hun arver Ole Lauths byrådspost: Jeg vidste godt, at Ole ikke havde det ret godt, men alligevel blev man overrasket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Partifællerne er stadig berørte, men de er så småt begyndt at danne en ny byrådsgruppe efter Ole Lauths død.

Odder: Den socialdemokratiske byrådsgruppe i Odder Kommune bliver suppleret af Rie Ramsdal Jensen, som afløser den afdøde højskoleforstander Ole Lauth. Men der er stadig mange ting, der ikke er afklarede.

- Ole er svær at erstatte. Han var uovertruffen som menneske og på de områder, han har siddet på, siger Lone Jakobi, der leder den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Ole Lauth fortalte sidste efterår, at han havde fået lungekræft. Han stillede op til byrådsvalget og blev genvalgt, og for dem, der var tæt på ham, kom dødsfaldet pludseligt.

- Nu tager vi os den tid, vi skal bruge. Det politiske arbejde har jo også fungeret, mens Ole har været mest syg, siger Lone Jakobi.

Ved byrådsvalget i november sidste år fik Rie Ramsdal Jensen 94 personlige stemmer og dermed en plads som førstesuppleant. Formelt skal byrådet godkende, at hun overtager pladsen, og næste byrådsmøde holdes mandag 30. april.

Den næste i rækkefølgen er i øvrigt Jesper Hjort, tidligere kommunaldirektør, der fik 74 stemmer.

Nu tager vi os tid til at finde ud af, hvordan vores pladser skal være besat fremadrettet.
Lone Jakobi (S), gruppeformand

Alle pladser er i spil

Ole Lauth var formand for arbejdsmarkedsudvalget og havde en plads i sundheds-, social- og forebyggelsesudvalget. Det ligger ikke fast, at Rie Ramsdal Jensen overtager disse pladser.

- Vi står med en ny situation. Vi fordelte posterne efter det hold, vi var, og nu er der en udskiftning. Så nu tager vi os tid til at finde ud af, hvordan vores pladser skal være besat fremadrettet. Det er jo ikke sådan, at arbejdet går i stå af, at vi lander det, så det bliver rigtigt for os, siger Lone Jakobi.

Rie Ramsdal Jensen sad i byrådet i perioden 2009-2013, og hun har også været formand for Socialdemokratiet i Odder.

- Rie er ikke ny i politik, hun kender arbejdsgangene, og det er en fordel. Det gør det nemmere at blive sluset ind i arbejdet igen, mener Lone Jakobi.

Det nye byrådsmedlem ser frem til arbejdet, men ikke kun med glæde.

- Baggrunden er rigtig træls. Jeg vidste godt, at Ole ikke havde det ret godt, men alligevel blev man overrasket, siger Rie Ramsdal Jensen.

Hun arver Ole Lauths byrådspost: Jeg vidste godt, at Ole ikke havde det ret godt, men alligevel blev man overrasket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce