Historisk bolig til salg: Ejere af skovirksomhed sælger deres eksklusive hjem

Der er masser af ornamenteringer rundt om vinduerne på det gamle enkesæde på Rosensgade 93, som er til salg. Foto: Lilienhoff

Historisk bolig til salg: Ejere af skovirksomhed sælger deres eksklusive hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En eksklusiv villa, der minder om et palæ, er kommet i fri handel. Det er over 100 år gammelt og er med til at fortælle historien om Rathlousdal Gods.

Odder: Hvis man drømmer om et hus med 11 værelser i Odder, så er det ikke nybyggerkvarteret i Vestbyen, man skal søge i. Men inde midt i byen, diskret tilbagetrukket fra vejen, ligger en helt speciel gammel bygning, der er blevet sat til salg.

Huset ligger på Rosensgade 93, blandt lokale kendt under navnet Slippen. Den ende af Rosensgade var i 1800-tallet en del af godset Rathlousdal, og på den ene side af Slippen, ned mod Odder Å, blev der bygget små arbejderboliger. På den ene side af vejen ligger der en række mere eksklusive huse.

Huset på Rosensgade 93 bliver udbudt via mæglerfirmaet Lilienhoff, der sælger liebhaverboliger, og på deres hjemmeside www.lilienhoff.dk kan man læse en del om huset.

Den nu afdøde arkitekt og byrådsmedlem Eric Pettersson og hans familie boede i huset fra 1978 til 2006. Det er de efterfølgende ejere, Morten og Lise-Lotte Svenninggaard, som har sat boligen til salg. De har skofirmaet Shoebox A/S i Odder, hvor de sælger sko under brandet Lofina. Foruden en stor eksport har firmaet en butik i Aarhus.

Køb et stykke historie
De fleste boliger, der er til salg, er parcelhuse eller lejligheder. Men lige nu kan interesserede købere investere i to ganske specielle historiske ejendomme i Odder Kommune.For få uger siden blev et gammelt enkesæde, som hørte under godset Rathlousdal i Odder, udbudt af mæglerfirmaet Lilienhoff. Og det gamle mejeri i Saxild med tilhørende bestyrerbolig er på vej til at blive sat til salg.

Enkesædet i Odder er en gammel, velholdt liebhaverbolig, mens mejeriet har mange muligheder i sig, omend erhvervsdelen nok trænger til at blive frisket op.
Der hører udestue og terrase til huset, som er blevet for stort til de nuværende ejere. Foto: Lilienhoff
Der hører udestue og terrase til huset, som er blevet for stort til de nuværende ejere. Foto: Lilienhoff

Børnene er flyttet hjemmefra

- Det er et fantastisk hus, og vi har brugt mange penge på at renovere det. Men børnene er rejst hjemmefra, og vi rejser meget så vi skal have noget mindre. Vores firma kører glimrende, vi har over 300 kunder rundt omkring i verden, og vi bliver boende i kommunen, siger Morten Svenninggard.

Huset er en palælignende villa, der blev opført i 1878 som et enkesæde til Rathlousdal Gods. Der er værnet om de originale detaljer, og hvis man sætter pris på det, skal man betale 6,5 millioner kroner. Til gengæld sikrer man sig et hus på 303 kvadratmeter med en kælder på 178 kvadratmeter.

Grunden ligger mellem Rosensgade og boldbanen ved Sønderbakken, og inde i huset kommer man ind i en hall, der ifølge mæglerannoncen er "prydet af et smukt, originalt loftsmaleri med væsentlige kunstneriske kvaliteter."

Villa Bøgeskov var det oprindelige navn til huset, der ligger diskret og tilbagetrukket fra Rosensgade i Odder. Foto: Lilienhoff
Villa Bøgeskov var det oprindelige navn til huset, der ligger diskret og tilbagetrukket fra Rosensgade i Odder. Foto: Lilienhoff

Stadig originale træer

Foruden selve huset er der en udestue og terrasse, og for et par år siden blev der anlagt en parklignende have. Der er stadig træer, der stammer helt tilbage fra husets opførsel.

Eric Pettersson skrev i sin bog "Odder - en by i provinsen", om huset, at det hed Villa Bøgeskov og blev bygget som et enkesæde til Amalie von Buchvaldt.

Hun var en ældre søster til Christian Frederik Emil v. Holstein-Rathlou, der ejede Rathlousdal fra 1850 til 1919. Amalie von Buchvaldt, som blev kaldt tange Bugge, var blevet enke efter få års ægteskab og boede i Villa Bøgeskov i omkring 30 år, hvorefter hun flyttede til København.

I Marianne Ilkjærs bog "Arkitektur i Odder - En guide til perioden 1850-1990" kan man læse, at huset er en blanding af tidens historicisme og en schweizisk-nordisk inspiration i de smukt udskårne vindskeder. Arkitekten er ukendt, men kan muligvis være Carl Lange, da huset har flere fællestræk med huse tegnet af Lange for grevskabet Frijsenborg.

Historisk bolig til salg: Ejere af skovirksomhed sælger deres eksklusive hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce