Her er der altid plads til fordybelse

Lasse Larsen (tv.) og Reo Therkelsen ved sidstnævntes flotte postkortsamling med julenisser. Foto: Morten Pape

Her er der altid plads til fordybelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selv om der er langt imellem unge medlemmer i Odder Filatelistklub, tror formanden, at klubben vil eksistere i mange år endnu.

Odder: - Vil du med hjem og se min frimærkesamling?

Det er efterhånden mange år siden, at unge mænd kunne imponere piger ved at prale med deres frimærker. Men hvis man tror, at mail, snapchat, instagram og facebook-beskeder helt har fjernet interessen for de små takkede, skal man bare møde op til en hygge- og bytteformiddag i Odder Filatelistklub.

Frimærker, postkort og posthistorie er nemlig stadig spændende for samlere, og dem er der en hel del af i Odder.

20-25 af dem mødes om den fælles interesse hver anden tirsdag aften i Aktivitetshuset ved Ålykkecentret. Som noget nyt dukker også et par håndfulde filatelister op samme sted på udvalgte mandag formiddage. - Det med, at frimærker er på vej retur, mærker vi ikke meget til i Odder Filatelistklub. Tvært imod har vi i dag mere end 50 medlemmer, hvilket er mange for en klub i en by på Odders størrelse. Dog indrømmer jeg, at medlemmernes gennemsnitalder måske er lidt høj i disse år. Men mon ikke det vender, når de de unge finder ud af fordelen ved at kunne fordybe sig? Og der komme jo trods alt hele tiden nye frimærker, ligesom man stadig kan gå på jagt efter sjældenheder, siger formanden for Odder Filatelistklub Leif Ørndorf.

Antallet af sendte breve styrtdykker
Antallet af sendte breve i danmark toppede i 1999, men siden har digitaliseringen taget voldsomt fart.

Tallene her stammer fra Postnord. Brevmængde i mio. 1999: 1.458 2000: 1.444 2001: 1.403 2002: 1.350 2003: 1.270 2004: 1.243 2005: 1.202 2006: 1.151 2007: 1.134 2008: 1.082 2009: 986 2010: 885 2011: 777 2012: 685 2013: 615 2014: 545 2015: 460 2016: 373 2017: 305 2018: 198 (til og med 3. kvartal)
Julenisser i gadebilledet er et af de mest populære samleområder indenfor postkort. Nissekortet med Zeppelineren over Torvet i Odder er det mest attraktive postkort fra Odder. Foto: Morten Pape
Julenisser i gadebilledet er et af de mest populære samleområder indenfor postkort. Nissekortet med Zeppelineren over Torvet i Odder er det mest attraktive postkort fra Odder. Foto: Morten Pape

Historien fortalt med takker

Han lægger ikke skjul på, at det at have engagerede medlemmer, der gerne deler ud af deres erfaring og oplevelser, er med til at gøre det interessant at være formand for frimærkeklubben. Også selv om nogle medlemmer fokuserer på frimærker og andre på helt andre ting som postkort eller stempler.- Det handler jo ikke bare om at bytte frimærker. Når vi mødes, har vi også altid et eller flere temaer på programmet. Ofte noget historisk, og det kan være alt lige fra kvindernes frigørelse til julemærker eller postkort med nisser. Noget, vi alle kan have glæde af at høre om, siger formanden, der selv har lavet en fantastisk udstillingssamling, der fortæller om gæstgiverier og dengang, kvinderne begyndte at arbejde på værtshuse, hoteller og restauranter.Billederne til historien er flotte sorthvide postkort fra første halvdel af 1900-tallet, og under hvert foto har Leif Ørndorf skrevet, hvad det forestiller samt tilføjet noget mere generelt om emnet.

Formanden indleder mødet. Foto: Morten Pape
Formanden indleder mødet. Foto: Morten Pape

Specialister i fordybelse

Tilbage til de små takkede.

En af de mere traditionelle frimærkesamlere i Odder Filatelistklub er Kenneth Michaelsen fra Beder.

Han samler fortrinsvis på frimærker fra Estland.

- Man er nødt til at koncentrere sig om nogle særlige områder, når man samler på frimærker. Hvis man spreder sig for meget, er det helt uoverskueligt, siger pensionisten, der har samlet frimærker i stort set hele sit liv. Ganske vist med en pause på 45 år, men da han blev efterlønner, blev de gamle albums hentet frem igen.

- Som ung kendte jeg intet til Estland, men det kom jeg til via mit job som regnskabschef, og nu er jeg blevet helt bidt af landet og dets historie, siger han og fremviser nogle flotte frimærker fra det lille baltiske land. Om lidt skal han sikkert høre om sidemandens nyeste erhvervelser fra et helt andet land. Eller om postkort fra Ærø.

- Det er jo lige netop det, som er så fascinerende ved at være filatelist og at komme her. Vi samler nok på vidt forskellige ting. Men vi har meget stor respekt for hinandens specialer, fordi den bunder i det samme, nemlig fordybelse. Og som regel er de andres samlinger jo også enormt spændende, siger Leif Ørndorf.

Julemærkerne blev hurtigt udsolgt i 1951. Derfor blev julemærkerne fra året før overtrykt
Julemærkerne blev hurtigt udsolgt i 1951. Derfor blev julemærkerne fra året før overtrykt "1951". Foto: Morten Pape
Julen er alt andet lige et af de mest attraktive samleområder. Det gælder både billedsiden og adressesiden, hvis det er med julemærker. Foto: Morten Pape
Julen er alt andet lige et af de mest attraktive samleområder. Det gælder både billedsiden og adressesiden, hvis det er med julemærker. Foto: Morten Pape
Et af de postkort, der blev udgivet i 1908 efter indførelsen af kommunal valgret for kvinder. Postkortet er et typisk eksempel på tidens mange humoristiske og sigende postkort om kvindesagen. Foto: Morten Pape
Et af de postkort, der blev udgivet i 1908 efter indførelsen af kommunal valgret for kvinder. Postkortet er et typisk eksempel på tidens mange humoristiske og sigende postkort om kvindesagen. Foto: Morten Pape

Her er der altid plads til fordybelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce