Gymnasie sætter dagsorden: Lokalt projekt bliver udvidet til hele landet

I samarbejde med Sex & Samfund har uddannelsesleder Rasmus Pöckel stået i spidsen for at få lavet et uddannelsesmateriale om digital trivsel på Odder Gymnasium. Det får alle landets ungdomsuddannelser nu glæde af. Arkivfoto: Martin Ravn

Gymnasie sætter dagsorden: Lokalt projekt bliver udvidet til hele landet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad der startede som et lokalt projekt er nu blevet udvidet til hele landet. Og et samarbejde om et fælles digitalt sprog fra 0-18 er på vej fra Odder Gymnasium.

Odder: Det begyndte egentlig med, at Odder Gymnasium søgte oplysninger om, hvordan man kan forebygge, at nøgenbilleder og andre grænseoverskridende beskeder drøner rundt på internettet. Samtidig ville Odder Gymnasium gerne være bedre til at tackle de problemer, der eventuelt måtte opstå, uden at nogle elever skulle hænges ud.

- Så vi kontaktede Sex & Samfund for at bede om hjælp, men det viste sig, at de hidtil kun har arbejdet med materialer til grundskolen, fortæller Rasmus Pöckel, der er uddannelsesleder på Odder Gymnasium.

Ideen om at lave noget undervisningsmateriale til unge i gymnasiealderen var dog så god, at Odder Gymnasium og Sex & Samfund indledte et samarbejde, der nu er blevet til et egentligt undervisningsmateriale.

Der er to fokusområder i materialet. Dels en beredskabsplan både for den, der er krænket og for krænkeren, dels en forebyggelsesdel.

- Det er mindst lige så vigtigt, at man prøver at hjælpe krænkeren uden at udskamme. For selvfølgelig skal det have konsekvenser, hvis man eksempelvis deler et nøgenbillede af en kammerat, men nogen gange kan det også være grænsesager, hvor man selv kan komme i tvivl, om man har gjort noget forkert, og så er det vigtigt, at man tør søge hjælp, siger Rasmus Pöckel.

Vi skal forstå, at det liv, der udfolder sig på nettet, er lige så virkelig for børn og unge som livet ude i virkeligheden. Så vi skal søge oplysninger og indsigt.
Rasmus Pöckel, uddannelsesleder Odder Gymnasium
Odder Gymnasium har taget initiativ til, at der skal laves et fælles sprog for digital trivsel i hele kommunen var vuggestue til student. Arkivfoto
Odder Gymnasium har taget initiativ til, at der skal laves et fælles sprog for digital trivsel i hele kommunen var vuggestue til student. Arkivfoto

Et fælles ansvar

Udgangspunktet for beredskabsplanen er fællesskabet. Så der er også et ansvar for dem, der hverken er offer eller krænker.

- Vi skal have vennerne til at tage ansvar for fællesskabet. Det kan også være dem, der skal gøre opmærksom på, at der er et problem - måske endda helt ude i tredje led, siger uddannelseslederen.

Allerbedst er det selvfølgelig, hvis man helt kan undgå, at nogen føler sig krænket på nettet. Derfor indeholder undervisningsmaterialet, der kan findes på www.sexogsamfund.dk, også materiale, der kan bruges til diskussioner om dilemmaer.

Det hele er blevet testet i tre forskellige klasser på det lokale gymnasium, så man er sikker på, at det faktisk er relevant for de unge.

- De unge ved meget mere end de flere år gamle rapporter, som vi søger viden fra, forklarer Rasmus Pöckel.

Dermed er der styr på både beredskabet og forebyggelsesdelen lokalt.

- Men hvordan sikrer vi så reel trivsel, spurgte de sig selv i Odder.

Svaret blev i første omgang at brede materialet ud til resten af landets ungdomsuddannelser.

Desuden foreslog man fra gymnasiets side at lave en digital trivselspolitik for hele Odder Kommune fra 0 til student. Ikke kun om deling af billeder, men helt generelt.

Forældre skal opdrages

Den idé var man helt med på både på Rådhuset, hos politikerne og blandt de kommunale institutions- og skoleledere.

- Når det gælder de yngste børn, så er det forældrene, vi skal have fat i, for det er jo dem, børnene spejler sig i, forklarer Rasmus Pöckel.

Skåret ind til benet handler det i alle aldre om, at man signalerer, at man er til stede og nærværende.

- Det er rigtig ofte forældrene, der eksempelvis forstyrrer børnene på deres mobiltelefoner - også i skoletiden. Det er da pinligt, synes uddannelseslederen.

Derfor skal en netværksgruppe på tværs i kommunen i gang med at lave en plan for, hvornår hvad er relevant.

- Og så skal vi være enige om vores sprog.

Gymnasie sætter dagsorden: Lokalt projekt bliver udvidet til hele landet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce