Gamere har indtaget Hundslund Hallen

Da LAN partyet startede lørdag, var der helt stille i hallen, fordi de unge gamere var travlt optaget af at komme i gang. Lidt senere fornemmede man dog, at nogle af dem faktisk spillede mod sidemanden, ligesom man kunne opleve, at de gik bag om hinanden for at se, hvad naboen overhovedet havde gang i. Foto: Yilmaz Polat

Gamere har indtaget Hundslund Hallen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

23 lokale drenge er rykket ud af deres værelser og ind i hallen for at spille på deres computere sammen i 24 timer.

Hundslund: Det kan godt være, at vi ikke kommer til at spille mod eller med hinanden, men det er da fedt at sidde sammen. Og så skal vi være oppe hele natten.

Omtrent sådan lød forventningerne fra de 23 drenge, som lørdag kl. 12 satte sig foran deres respektive pc-skærme for i 24 timer at kaste sig ind eksempelvis Fortnite- eller Battlefield-universet.

De fleste af drengene, som er 10-14 år, kender allerede hinanden fra Hundslund Skole, og mange af dem har da også LAN-erfaring hjemme fra drengeværelserne - men at de kan sidde 23 sammen på en gang, er nyt for de fleste, og at det kan lade sig gøre i Hundslund Hallen, skyldes først og fremmest Paw Madsen.

Han er selv far til en af lørdagens unge gamere, og takket være hans indsats fik Hundslund Hallen i sidste uge installeret så meget internetforbindelse, at det rent faktisk kan lade sig gøre at spille så mange på en gang. Og så går det endda kun lige, hvis ikke alle downloader på en gang, siger han.

Alle spillerne har selv pc'er og skærme med, og mange har også medbragt gamerstole. Så ja, der var noget af et rykind lige før kl. 12.
Paw Madsen, arrangør af LAN Party i Hundslund Hallen
LAN og LAN-party
LAN står for Local Area Network. Det er et lokalt datanet med LAN-kabler ud fra samme router - eller trådløst nu om dage.Ordet "LAN" eller "LAN-party" bliver også brugt om større og mindre computerbegivenheder. Folk tager typisk deres egen computer med og tilslutter sig til et netværk med andre mennesker for at sidde sammen og spille og udveksle filer med en høj hastighed.

Kilde: Wikipedia
Paw Madsen har også sat VR (Virtual realisty) udstyr op, så hvis de uge spillere trænger til at røre sig, er der rig mulighed for det. Her afprøver han det selv. Foto: Yilmaz Polat
Paw Madsen har også sat VR (Virtual realisty) udstyr op, så hvis de uge spillere trænger til at røre sig, er der rig mulighed for det. Her afprøver han det selv. Foto: Yilmaz Polat

- Jeg har længe ment, at spillerne i Hundslund skulle have et sted at mødes til LAN, men det er åbenbart ikke så ligetil. For eksempel kunne vi ikke låne skolen. Så jeg blev ovenud glad, da Hundslund Hallen sagde ja til at investere i en god internetforbindelse, som vi nu prøver af med 23 spillere. Så må vi se, om der med tiden kan blive plads til endnu flere. For efterspørgslen er der, fortæller Paw Madsen, der sammen med et par fædre mere gerne bruger 24 timer på at holde styr på drengene. Ja, op til starten lørdag kl. 12 havde han brugt den halve nat på at få alle forbindelser op at køre.

I samarbejde med hallen er der også sørget for både aftenbuffet og madrasser til natten, hvis enkelte af gamerne får brug for en lur. Det er for eksempel Line Sørensen, mor til 10-årige Emil Skovhus, rigtig glad for.

- Jeg overlader gerne Emil til 24 timers spil, når det sker i så trygge omgivelser. Vi er ganske vist flyttet fra byen, men vi elsker at vende tilbage, fordi der her i Hundslund altid er så godt et sammenhold. Ikke også Emil?, spurgte moren, da hun afleverede sønnike og alt hans udstyr i hallen.

Svar fik hun ikke, eftersom sønnike var allerede langt inde i sit spil.

Mange forældre kiggede med, da de unge spillere lørdag gik i gang med 24 timers uafbrudt spil. Foto: Yilmaz Polat
Mange forældre kiggede med, da de unge spillere lørdag gik i gang med 24 timers uafbrudt spil. Foto: Yilmaz Polat
Så er det partytime i Hundslund. Foto: Yilmaz Polat
Så er det partytime i Hundslund. Foto: Yilmaz Polat
Klar til 24 timers dyb koncentration. Foto: Yilmaz Polat
Klar til 24 timers dyb koncentration. Foto: Yilmaz Polat

Gamere har indtaget Hundslund Hallen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce