Fra Sommerrestaurant til koncertsted

Mathilde Falch og Carl Emil Petersen giver koncert på Brandbygegaard 3. august. Arkivfoto

Fra Sommerrestaurant til koncertsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lørdag 3. august optræder to unge solister, Mathilde Falch og Carl Emil Petersen, på Brandbygegaard.

Odder: Det er lige før, røgen knapt har langt sig i køkkenet efter en stort set udsolgt sommerrestaurant på Brandbygegaard, lyder det i en pressemeddelelse fra stedet.

- Vi var lidt nervøse for, hvad folk ville sige til, at maden var vegetarisk, men vi har simpelthen fået så meget ros, og de mange udsolgte dage taler jo deres eget sprog, fortæller Søren Kvist.

- Det er næsten ikke til at få armene ned igen, siger han og tilføjer:

- Men det skal vi sådan set heller ikke - nu skal der bygges scene og gøres klar til en koncert på gården. Denne gang er det en koncert med to solister, Mathilde Falch, hvis far Michael Falch kommer til Odder til en udsolgt koncert i remisen næste år, og Carl Emil Petersen, der havde et stormende gennembrud som forsanger for bandet Ulige Numre for få år siden.

Der er mulighed for spisning inden koncerten med Mathilde Falch og Carl Emil Petersen lørdag 3. august på Brandbygegaard. Mathilde falch indleder koncerten, hvorefter Carl Emil Petersen tager over. PR-foto
Der er mulighed for spisning inden koncerten med Mathilde Falch og Carl Emil Petersen lørdag 3. august på Brandbygegaard. Mathilde falch indleder koncerten, hvorefter Carl Emil Petersen tager over. PR-foto

Samtidig med byfesten

- Jeg ved godt, at vi piller ved noget af det allerhelligste her, siger Søren og hentyder til, at koncerten lørdag 3. august ligger lige oven i Odder byfest.

- Der vil selvfølgelig være en del, der vælger at blive i byen, men man kan bare ikke altid selv bestemme datoen, når man har udvalgt sig nogle bestemte musikere, forklarer Søren Kvist.

Han håber, at koncerten kan blive et supplement til byfesten, mere end en konkurrent.

- Der er et begrænset antal billetter for at sikre, at det bliver en helt særlig og intim oplevelse for vores gæster.

Koncerten starter kl. 19.30, men dørene åbnes kl. 18 med mulighed for at købe lidt at spise inden koncerten. Der er salg af billetter på Odderbilletten.dk

Fra Sommerrestaurant til koncertsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce