Fra Kos til Odder

Mario Stegarun, kok og ejer af Restaurant Akropolis i Odder, lancerer i oktober nyt menu- og vinkort. Privatfoto

Fra Kos til Odder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Restaurant Akropolis lancerer nyt menukort med autentiske græske retter og vine

Odder: Efter at have drevet restaurant Akropolis, Rosengade 26 i Odder siden 2014 først som køkkenchef og senere som forpagter, blev Mario Stegaru herre i egen restaurant i foråret 2016.

Godt et år efter overtagelsen af Akropolis tager Mario Stegaru et nyt spring fremad med lancering af et helt nyt menukort med autentiske græske retter og ditto vine.

- På Akropolis kombinerer vi den danske hygge med den græske tradition for god mad og vin. Vi laver al maden fra bunden af friske råvarer, og så skal vi da have græsk vin til - det har været lidt af en opgave at få så meget forskellig græsk vin til Danmark. Vi tilbyder nu græsk vin på glas og karaffel, og også finere græske vine på flaske, siger Mario Stegaru.

Mario Stegaru har mange års erfaringer fra flere græske restaurationskøkkener.

Igennem fire år fra han var 14 år, var det ferieøen Kos, der var arbejdspladsen om sommeren, hvor han bl.a. var i hård lære hos en af de store græske chefs på Restaurant Kos Avli. 

Hjemme på fastlandet i Grækenland møder han i øvrigt sin rumænske kone, som han i dag er gift og har to børn med - den yngste er født i Odder.

Med solid kokkeerfaring i bagagen rejser Mario Stegaru i 2007 til Tyskland, for fem år senere at lande i Risskov ved Aarhus på Restaurant Minos, senere Manolis, som Jyllandspostens anmelder giver fire stjerner.

- Havde kaffen ikke været lunken, havde vi fået alle fem stjerner, for det var mig der lavede maden, ikke kaffen, griner Mario Stegaru. /EXP

 

 

Fra Kos til Odder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce