Forvaltning fraråder at lukke for tung trafik på Vestermarken

Beboerne i vestbyen er trætte af den tunge trafik på Vestermarken. Blandt andet fordi den er skolevej for nogle børn. Arkivfoto

Forvaltning fraråder at lukke for tung trafik på Vestermarken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Embedsfolk har kigget på borgerforslag om at lede al tung trafik forbi nybyggerkvarteret i vestbyen og via Balle til Ballevej.

Odder: Står det til embedsfolkene på Odder Rådhus, skal Vestermarken i Odder ikke lukkes for tung trafik, selv om flere hundrede borgere har bedt om det.

Det fremgår af den dagsorden, som medlemmer af miljø-, teknik og klimaudvalget skal se på tirsdag 13. august.

Sagen er blevet et punkt på mødet tirsdag, fordi byrådet i slutningen af juni behandlede det første borgerforslag nogensinde. Dengang valgte byrødderne at bede miljø-, teknik og klimaudvalget se på forslaget, før de beslutter sig.

Kort beskrevet foreslår en stor gruppe borgere, at man på Vestermarken forbyder gennemgående tung trafik og i stedet leder den fra Grobshulevej til Balle og derefter ned ad Ballevej. De bekymrede forslagsstillerne mener også, at hvis man absolut vil lade den tunge trafik fortsætte på Vestermarken, så bør der som minimum laves en tunnel.

Borgerforslag
Det var et enigt byråd, der i juni 2018 vedtog en toårig forsøgsperiode, der giver alle borgere mulighed for at stille forslag, som de gerne vil have byrådet til at drøfte.Et forslag skal have minimum 358 stemmer for at komme til behandling.Lige nu ligger der 13 forslag på www.odder.dk, som der kan stemmes på. De fleste af dem omhandler trafiksikkerhed.Har et forslag ikke opnået stemmer nok inden seks måneder, bliver det fjernet fra hjemmesiden.

Bedre bump og toronto-blink

Men det mener embedsfolkene på rådhuset ikke, og de anbefaler derfor politikerne at afvise forslaget.

Det fortæller teknisk chef Casper Grønborg, der henviser til både trafiktællinger og til, at der siden etableringen i 2012 ikke er sket et eneste uheld på Vestermarken.

- Vi anerkender selvfølgelig borgernes bekymring men vurderer også, at en stor del af den tunge trafik skyldes, at Vestermarken er omgivet af nye kvarterer, hvor der bygges. Eksempelvis viste en trafiktælling fra 2017, at kun 4,9 procent af trafikken ud for Vestskolen var tung trafik. Desuden er området stadig så nyt, at man jævnligt møder ret mange flyttebiler - og de vil skulle køre ad Vestermarken uanset hvad, siger lederen, der derfor har indstillet til politikerne i miljø-, teknik og klimaudvalget, at man afviser borgerforslaget.

- Det betyder dog ikke, at man skal undlade at lave forbedringer. Derfor skal vi netop nu i gang med at forbedre de bump, som allerede er på vejen, ligesom der vil blive etableret et såkaldt torontoanlæg ved en overgang, siger han.

Et torontoanlæg er et trafiklys, der konstant blinker gult.

Uanset om medlemmerne i miljø-, teknik og klimaudvalget siger ja eller nej til borgerforslaget, ender det på byrådets bord. Sådan er det nemlig, når der er tale om et borgerforslag.

Forvaltning fraråder at lukke for tung trafik på Vestermarken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce