Forrygende start for fiskehus i ny forklædning

Signe Graham kom selv i Norsminde Fiskehus som barn. Nu er hun blevet forpagter af stedet sammen med ægtemanden Rhodi Graham. Foto: Søren E. Alwan

Forrygende start for fiskehus i ny forklædning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sommervejr fra første åbningsdag - forpagterne af Norsminde Fiskehus blev rendt over ende allerede fra dag et.

Norsminde: Efter snart en måned næsten uden søvn, ømme fødder og en bevægende modtagelse af lokale stamkunder har restauratørparret Signe og Rhodi Graham fundet sig godt tilrette i det renoverede Norsminde Fiskehus.

Ganske vist serverede parret også sidste sommer bl.a. stedets berømte fiskefrikadeller på matriklen, som ligger helt ud til kajen. Men dengang var huset mest en lille fiskehandel, hvor kunder enten kunne hente fisk med hjem eller nyde dem i et telt eller ved de udendørs borde.

Det er der lavet om på efter en gennemgribende renovering, som bl.a. har resulteret i en café med ca. 40 siddepladser, et topmoderne køkken med udluftning, et stort walk in-kølerum og den røgeovn, som Rhodi Graham ryger sine fisk i. På en varm sommerdag kan man stadig glæde sig over, at de uformelle borde og bænke foran caféen også er bevaret.

- Vi er superglade for renoveringen, som betyder, at vi kan forlænge sæsonen til slutningen af oktober. Desuden satser vi på, at kunne holde åbent for selskaber om vinteren, fortæller 33-årige Signe Graham, der bor i Beder med ægtemanden Rhodi Graham og parrets to børn på fire og to år.

Vi var her også sidste år og fik et godt forhold til de lokale. De har til alt held hilst det nye Fiskehus velkommen.
Signe Graham, forpagter af Norsminde Fiskehus
To
To "deller" og remoulade har i mange år været Fiskehusets hovedret. Men man kan faktisk købe andre delikatesser på stedet. Foto: Søren E. Alwan

Berejst familie

Selv om Fiskehuset i dag fremstår som en restaurant, håber forpagterparret, at den lette stemning kan bevares. Bl.a. har de det fint med, at der i lejekontrakten faktisk står, at de altid skal sælge fiskefrikadeller.

Men hvor de sidste år kun havde et moderat salg af "deller", har de tre gange i løbet af den sidste måned måttet melde om alt udsolgt, hvad angår netop fiskefrikadeller.

- Det var superpinligt, og det kommer ikke til at ske igen. Nu har vi etableret et lokalt lager af fars, så vi hver dag kan lave fiskefrikadeller af op til 100 kg hakket fisk, fortæller Rhodi Graham, der kommer fra Australien og for 13 år siden mødte sine børns mor, da de begge boede i Amsterdam. Siden har parret boet Sydney, i Danmark fra 2007-2012 og i Holland, inden de i 2017 valgte at slå sig mere permanent ned i Beder.

Vejret har i den grad været med forpagterne af Norsminde Fiskehus, som åbnede Kristi Himmelfartsdag. Foto: Søren E. Alwan
Vejret har i den grad været med forpagterne af Norsminde Fiskehus, som åbnede Kristi Himmelfartsdag. Foto: Søren E. Alwan

Det gule fiskehus

39-årige Rhodi Graham er uddannet kok og har i en periode arbejdet i restauranten ved Aarhus Golf Club. Her lærte han at bage noget af det brød, som kunderne Fiskehuset nu nyder godt af.

- Vi har været ubeskriveligt heldige med vejret, og kunderne er væltet ind siden åbningen 10. maj. Faktisk gik det så stærkt, at vi slet ikke havde fået at ansat personale nok. Men efter et jobopslag på Facebook har vi nu 20 personer på lønningslisten. Ud over Rhodi er to andre uddannede kokke, fortæller Signe Graham, der har læst filosofi på University of New South Wales i Sydney.

Lige nu har hun nu ikke så meget tid til at filosofere, idet der skal steges fiskefrikadeller og serveres i caféen.

- Her er travlt, og med to små børn måske lidt for travlt. Men for tiden er min svigermor på besøg fra Australien, så jeg går all-in for Fiskehuset. Og med stor kærlighed, idet jeg selv købte fiskefrikadeller her, da Fiskehuset for mange år siden var gult, og mine forældre havde sommerhus på egnen. Den stemning skal vores børn også voksne op med, siger Signe Graham.

Mange selskaber finder vej til Fiskehuset, som nu har fået et café-område med plads til ca. 40 gæster. Foto: Søren E. Alwan
Mange selskaber finder vej til Fiskehuset, som nu har fået et café-område med plads til ca. 40 gæster. Foto: Søren E. Alwan
Der er blevet løbet stærkt på havnen i de seneste fire uger. Foto: Søren E. Alwan
Der er blevet løbet stærkt på havnen i de seneste fire uger. Foto: Søren E. Alwan
Norsminde Fiskehus har haft en forrygende start efter renovering. Foto: Søren E. Alwan

Annonce
Annonce
Annonce