Forældre enige: Friskole skal lukkes

Der skulle mindst 62 fingre i vejret, for at afstemningen om at nedlægge Margrethelyst Friskole var gyldig. Det lykkedes efter et par nødkald. Foto: Søren E. Alwan

Forældre enige: Friskole skal lukkes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Usikkerhed om børnenes fremtid prægede ekstraordinær generalforsamling på Margrethelyst Friskole

Ørting: Margrethelyst Friskole lukker til sommer. Det stod klart en lille time inde i den ekstraordinære generalforsamling tirsdag aften. Men før den endelige vedtagelse måtte mødet suspenderes i 20 minutter.

Beslutningen krævede nemlig, at to tredjedele af skolekredsens medlemmer stemte for, og så mange var der ikke mødt frem til mødet.

- Vi troede egentlig, det var nok med en forælder, men vi kan nok hurtigt få ringet nogle flere herover, lød det fra salen.

20 minutter senere kunne stemmetællerne nå op på de 62 stemmer, der skulle til for at lukke skolen. Ingen af de fremmødte stemte imod at lukke friskolen, der har halveret antallet af elever fra 72 i 2016/2017 til at der nu går 46 og en udsigt til 33 efter sommerferien. Desuden vil der 1. april kun være ni børn i børnehaven.

- Nogen steder er vores samlede elevtal en skoleklasse, sagde Lene Schnoor Jørgensen, der er formand for skolen, og har været med til at træffe beslutningen om, at det ikke længere er et fagligt og socialt godt nok tilbud til, at det skal køre videre.

Skolen bliver lukket af dem, der har fravalgt skolen. I skal være stolte af det arbejde I i den nuværende og tidligere bestyrelse har lavet.'
Klaus Juul Pedersen, dirigent
Til sommer vil der ikke længere være skole bag dørene på Persievej, når Margrethelyst Friskole lukker.
Foto: Søren E. Alwan
Til sommer vil der ikke længere være skole bag dørene på Persievej, når Margrethelyst Friskole lukker. Foto: Søren E. Alwan

Penge og pant

Den vurdering var alle de fremmødte enige i, ligesom de heller ikke tøvede med at stemme for, at Odder Kommune får pant i skolen for de 2,4 mio. kroner, som kommunen stillede i kommunegaranti, da skolen i 2015 var i økonomisk uføre.

- Dengang krævede kommunen ikke pant i skolen, fordi den var i drift, og så kunne vi spare tinglysningsafgiften, men det vil vi gerne ændre nu, forklarede Lene Schnoor Jørgensen.

Med pant i bygningerne vil Odder Kommune være nummer to i køen til at få penge ud af bygningerne efter Nordea, der har pant for 1,5 mio. kroner i bygningerne.

Med de formelle afstemninger på plads kom de mere følsomme spørgsmål om, hvad der skal ske med børnene, når Margrethelyst lukker.

- Vi vil gerne kunne holde skolen åben ind til sommerferien, men det kræver opbakning fra jer forældre til ikke at flytte jeres børn i panik eller for at komme foran i køen. Vi skal stå sammen og huske på, at det er de andre børn, det går ud over, hvis nogen stopper i utide, sagde formanden.

Bestyrelsesformand Lene Schnoor Jørgensen opfordrede forældrene til at lade deres børn blive på skolen indtil sommerferien.
Foto: Søren E. Alwan
Bestyrelsesformand Lene Schnoor Jørgensen opfordrede forældrene til at lade deres børn blive på skolen indtil sommerferien. Foto: Søren E. Alwan

Hvad med Gylling Skole

Samme budskab kom direktøren for børn, uddannelse og kultur Karsten Poulsen med.

- Vi vil gøre rigtig meget som kommune for at hjælpe jer, men I skal også hjælpe hinanden med at gøre det bedst muligt for jeres børn, sagde direktøren og forklarede, hvordan forældrene med fordel kunne tale sammen og forsøge at flytte klassekammerater sammen.

Han udskrev dog ingen garantier om, at søskende kunne komme på samme skole med mindre børnene blev flyttet på distriktsskolen, som i de fleste børn fra Margrethelysts tilfælde er Gylling Skole.

Derfor kom Karsten Poulsen i selskab med Landsbyordningernes - og dermed Gylling Skoles leder - Vivian Anditsch.

Hun kunne hurtigt konstatere, at Gylling Skole og Børnehave ikke står højt på listen hos ret mange af mødedeltagerne, men hun fik måske alligevel omvendt et par stykker med udsigt til, at børnene vil kunne følges og der også er plads til søskende eller børn, der har særlige behov.

- Der tror jeg faktisk, at vi på Gylling Skole kan meget af det samme, som I har valgt Margrethelyst for, sagde Vivan Anditsch.

På torsdag kl. 17-19 har Margrethelyst Friskoles bestyrelse arrangeret speeddating for forældrene med repræsentanter fra nogle af de andre private skole- og pasningstilbud i kommunen.

Det var en usædvanligt trist stemning, der prægede Margrethelyst Friskole tirsdag aften.
Foto: Søren E. Alwan
Det var en usædvanligt trist stemning, der prægede Margrethelyst Friskole tirsdag aften. Foto: Søren E. Alwan
Det er bestyrelsen for Margrethelyst Friskole, der har besluttet at bede medlemmerne om at nedlægge skolen. 
Foto: Søren E. Alwan
Det er bestyrelsen for Margrethelyst Friskole, der har besluttet at bede medlemmerne om at nedlægge skolen. Foto: Søren E. Alwan
Forældrene var enige om, at udsigten til 33 elever er for få til at drive en fagligt og socialt tilfredsstillende skole.
Foto: Søren E. Alwan
Forældrene var enige om, at udsigten til 33 elever er for få til at drive en fagligt og socialt tilfredsstillende skole. Foto: Søren E. Alwan
Der er ekstraordinær generalforsamling, hvor det skal besluttes at Margrethelyst Friskole lukker.Foto: Søren E. Alwan
Der er ekstraordinær generalforsamling, hvor det skal besluttes at Margrethelyst Friskole lukker.Foto: Søren E. Alwan
Aftenens dirigent var også med for otte år siden, da det var kommunen der informerede om lukning af Ørting-Falling Centralskole.
Foto: Søren E. Alwan
Aftenens dirigent var også med for otte år siden, da det var kommunen der informerede om lukning af Ørting-Falling Centralskole. Foto: Søren E. Alwan

Forældre enige: Friskole skal lukkes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce