Fødderne skal røres: Fodterapeut tilbyder zumba og fitness

Pery Elphick er fodterapeut på sundhedsgangen i Vitapark. Nu tilbyder hun også zumba og andre former for fitness. Foto: Søren E. Alwan

Fødderne skal røres: Fodterapeut tilbyder zumba og fitness

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pery Elphick holder til på Sundhedsgangen i Vitapark. Hun arbejder med fødder og fitness og vil have os til at bruge hele bevægeapparatet.

Odder: Det er ikke nok at føle, at man har lækre fødder. Hele kroppen skal med. Sådan er budskabet fra fodterapeut Pery Elphick, der er begyndt at tilbyde zumba, puls- og styrketræning samt andre former for fitness.

- Jeg fokuserer på at komme hele kroppen rundt, siger Pery Elphick.

Hun holder til på Sundhedsgangen i Vitapark, hvor hun har Fønix Fodterapi i et lokale og Fønix Fitness ved siden af. I gamle dage var der sengestue i lokale 19, men nu kan man læne sig tilbage i en særlig stol og få en fodbehandling.

Stolen bliver endda hævet, så man ud af vinduet har udsigt til selve parken, når Pery Elphick står og pusler om ens fødder.

Hun er 54 år, gift og bor i Stilling med sin mand. Parret har tre voksne børn, og Pery Elphick er lige blevet mormor for første gang. Hendes accent afslører, at hun ikke kommer fra Danmark, selv om hun har boet her de fleste år af sit liv.

Det er svært at leve af fitness, men jeg brænder for det.
Pery Elphick, fitnessinstruktør
Der må gerne komme lidt sved på panden, når man danser zumba, mener Pery Elphick, der er faguddannet fitnessinstrukør. Foto: Søren E. Alwan
Der må gerne komme lidt sved på panden, når man danser zumba, mener Pery Elphick, der er faguddannet fitnessinstrukør. Foto: Søren E. Alwan

Hun er født og opvokset i London og gik på kostskole i Skotland tre år. Her lærte hun en dansk pige at kende, og det fik følger. Efter skoletiden ville Pery Elphick ud i verden, og hun besøgte sin danske veninde.

- Min plan var at være der i et års tid. Veninden boede i et bofællesskab, og der var også en, der hed Ole. Ham kunne jeg lide, og han kunne lide mig, så jeg endte med at være her, siger hun.

Pery Elphick har blandt andet arbejdet på fabrik og været pædagogmedhjælper, og hun er uddannet fitnessinstruktør.

- Det er svært at leve af fitness, men jeg brænder for det. Så ville jeg finde noget andet, jeg kunne leve af, og jeg fandt ud af, at der næsten ingen arbejdsløshed er blandt fodtereaputer, siger hun.

Sundhed, bevægeapparatet, muskler og anatomi er gennemgående temaer i fitness og fodterapi, og i 2017 blev Pery Elphick statsautoriseret fodterapeut.

Lyset skal være i orden, når man tager sig af nedgroede negle, svamp eller ligtorne. Foto: Søren E. Alwan
Lyset skal være i orden, når man tager sig af nedgroede negle, svamp eller ligtorne. Foto: Søren E. Alwan

- For mange år siden arbejdede jeg i Den Økologiske Have i Odder, så jeg kendte byen. Jeg blev lejer ved en fodklinik i Vitapark og lærte huset her at kende, og så var der ledige lokaler, siger Pery Elphick.

Derfor har hun i dag sin egen klinik, der er opkaldt efter myten om fabeldyret fugl Fønix, der er et symbol på genfødsel.

Det er ganske nyt, at hun også er begyndt at tilbyde forskellige former for fitness. Lokalet til det er småt, så det bliver holdene også. Zumbaholdet kører onsdag fra kl. 18, og til sidst er der mave-, balle- og lårøvelser.

- Nogle synes, det er fedt at få opmærksomhed og at blive rettet i det tekniske. Det er der plads til på små hold. Det passer godt at arbejde med fodterapi og fitness. Der er højsæson for fødder om sommeren og for fitness om vinteren, siger Pery Elphick.

Hun følger en del med i, hvad der sker i England og landets udtræden af EU.

- Jeg overvejer kraftigt at få dobbelt statsborgerskab. Jeg har også tidligere tænkt på at flytte til England eller at tage pensionen med derover. Det kunne være sjovt at prøve, siger Pery Elphick, der stadig har familie i landet.

Pery Elphick kan også lave øvelser, der minder om tai chi. Foto: Søren E. Alwan
Pery Elphick kan også lave øvelser, der minder om tai chi. Foto: Søren E. Alwan
Fitnessinstruktøren lærte Odder at kende, da hun arbejdede i Den Økologiske Have. Foto: Søren E. Alwan
Fitnessinstruktøren lærte Odder at kende, da hun arbejdede i Den Økologiske Have. Foto: Søren E. Alwan
Fønix Fodterapi ligger på plan tre i Vitapark. Foto: Søren E. Alwan
Fønix Fodterapi ligger på plan tre i Vitapark. Foto: Søren E. Alwan
Pery Elphick er statsautoriseret fodterapeut. Foto: Søren E. Alwan
Pery Elphick er statsautoriseret fodterapeut. Foto: Søren E. Alwan
Fodterapeuten kan også lave indlæg til sko. Foto: Søren E. Alwan
Fodterapeuten kan også lave indlæg til sko. Foto: Søren E. Alwan

Fødderne skal røres: Fodterapeut tilbyder zumba og fitness

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce