Flere vejbump og mindre plads til biler: Politikere vil sikre roligere trafik

Politikerne håber, at de kan sikre de bløde trafikanter bedre ved at etablere bump i Saloparken og på Østermarksvej, hvor der også vil blive mindre plads til bilisterne. Arkivfoto

Flere vejbump og mindre plads til biler: Politikere vil sikre roligere trafik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere vil sikre mere rolig trafik på bl.a. Østermarksvej og ved Børnehaven Gaia.

Odder: Om alt går efter planen, vil det i løbet af 2019 blive mere sikkert at være cyklende elev på Odder Gymnasium.

Det er i hvert fald en af hensigterne med den prioriteringsplan, som udvalget for miljø, teknik og klima har sagt god for.

Ifølge budgettet må politikerne i år bruge 500.000 kroner på at forbedre trafiksikkerheden på offentlige veje, og efter at have kigget på ønskelisten er de blevet enige om, at netop Østermarksvej er en af de veje, det skal være mere sikkert at færdes på. Derfor vil vejen blive omdannet til en såkaldt "2 minus 1 vej".

Ideen med at gøre hele Østermarksvej til en "2 minus 1 vej" er opstået, fordi det har vist sig umuligt at gøre vejen bredere, selv om der på visse tidspunkter af dagen er ekstremt meget trafik. For at sænke farten yderligere vil der også blive etableret et bump lige før indkørslen til gymnasiet. Det betyder, at man herfra kun må køre 40 kilometer i timen.

Hvad er en 2 minus 1 vej
En "2 minus 1 vej" er en vej, hvor kørebanen indsnævres med en stiplet bred kantbane i begge sider, og hvor cyklisterne skal holde sig på "rigtige" side af de stiplede linjer, nemlig til højre. Derved får bilisterne nu kun et fælles kørespor svarende til en smal vej. Det betyder, at de, når der ikke er modkørende trafik, skal placere sig midt på vejen indenfor afstribningen. Når der så kommer en modkørende bil, kan de trække ud over den stiplede kant, hvis det sker bagved cyklister, knallerter og gående, som de skal holde tilbage for.

Helleanlæg

Ud over for enden af Østermarksvej er det også planen at etablere et bump i Saloparken nærmere betegnet ud for Børnehaven Gaia. Her må man i dag køre 30 kilometer i timen, og den fartgrænse bliver måske nemmere at overholde, hvis man skal over et bump.

Også beboerne på Bisgaardsvej kan se frem til mere trafiksikkerhed. Her vil der blive etableret en krydsningsghelle ud for stien, der forbinder de to sportspladser i området.

De sidste to forbedringer skal foretages i henholdsvis Søby og Hølken, hvor man i dag må køre 60 kilometer i timen. Hvad der skal ske her, vil først blive besluttet senere på året.

Flere vejbump og mindre plads til biler: Politikere vil sikre roligere trafik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce