Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Flemming Efterskole sætter strøm til Odder

Opvisningen 2018 har temaet strøm, og gymnastiklærerne tør godt lov, at det bliver elektrisk og kreativt. Foto: Lars Rind Frandsen

Flemming Efterskole sætter strøm til Odder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Siden august har eleverne fra Flemming Efterskole knoklet for at blive klar til årets opvisning med temaet "Strøm". Lørdag 7. april går turen til Odder - hele seks lokale gymnaster er med på skolens hold.

Odder: "Vi tager den lige igen". Den sætning har eleverne på Flemming Efterskole hørt en del gange i skoleårets løb. De har arbejdet hårdt for at blive klar til den to måneder lange opvisningsturné, de netop har taget hul på.

Lørdag 7. april gæster eleverne Gymnastik Odders forårsopvisning kl. 16.35, og de seks gymnaster Caroline Wolff, Christina Braae Møller, Phillippa Martina Mikkelsen, Gustav Aggerholm, Gustav Greisgaard Mortensen og Noah Schmidt Ørting glæder sig til at vise opvisningen i deres gamle hjemby.

Opvisningssæsonen er en af de helt store begivenheder i løbet af skoleåret for de 207 elever, der kommer fra hele landet til gymnastikefterskolen, der ligger ca. 15 km vest for Horsens.

Træner op mod 10 timer om ugen

Hver uge bruger eleverne op mod 10 timer på gymnastiktræningen, og netop opvisningssæsonen er noget af det, mange af dem har drømt om at være en del af, siden de meldte sig ind på skolen for måske tre-fire år siden.

Derfor er det også med spænding i maven på gulvet.

- Det bliver noget helt andet, end når vi har været på gulvet med vores hold derhjemme, fordi vi nu er over 200 gymnaster, der skal få opvisningen til at fungere sammen, hvilket er langt flere end på et almindeligt juniorhold. Men vi er tættere knyttet til hinanden, end jeg har oplevet på andre hold, fortæller Caroline Wolff Poulsen, går i 10. klasse Flemming Efterskole for andet år.

Opvisningen 2018 har temaet strøm, og gymnastiklærerne tør godt lov, at det bliver elektrisk og kreativt. Temaet har associationer til de tætte relationer efterskoleeleverne har til hinanden, og allerede efter få opvisninger har der været rosende kommentarer til det højtflyvende niveau.

Udover Odder har eleverne indtil nu været i Sønderborg, Svendborg, Vejle, Thy, Hammel, Ringe, Hobro, Lind, Silkeborg og Odense.

Der er opvisning i Spektrum Odder lørdag 7. april kl. 10-17, og Gymnastik Odder har selv en masse hold med.

Flemming Efterskole sætter strøm til Odder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.