Film giver førstehjælp liv

Elever i 6. klasserne på Rathlouskolen brugt en dag på at lave film om livreddende førstehjælp. Pressebillede

Film giver førstehjælp liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Elever på Rathlouskolen har lavet film om at redde andre. Ifølge TrygFonden har børn i 12-års alderen kræfter nok til at genoplive voksne.

Her kan du stemme
Filmen fra Rathlouskolen er med i en konkurrence om at blive den bedste i Øst- og Midtjylland.Fem film dyster i en åben sms-afstemning på www.lommefilm.dk, som kører fra mandag 15. januar kl. 12 til fredag 19. januar kl. 12.

Vinderpræmien er en biograftur til vinderne og deres skolekammerater.

Odder: Elever på Rathlouskolen lavede onsdag film om førstehjælp, og de fik selv lov at vælge, hvem der havde lavet den bedste film.

Den blev leveret af fem elever fra 6.a, som står bag filmen "Alle kan være helte". Den handler om en pige, der ringer efter Supermand til at hjælpe med et hjertestop midt på Rosensgade.

Men Superman har ikke helt styr på teknikken, og pigen må vise ham, hvordan man laver hjertemassage.

Bag filmen står Astrid Dyhrberg Andersen, Alberte Merling Petersen, Karoline Stærmose, Emil Kousgaard og Oliver Krejberg Jensen, og "Alle kan være helte" går videre til en dyst om at have lavet den bedste film i Midt- og Østjylland.

- Det kan være et tungt emne, men når eleverne får lov til selv at komme på banen og være med til at formidle emnet, så bliver det meget konkret og får dem til at tænke over, at de selv kan redde liv, hvis de ringer 1-1-2 og træder til med livreddende førstehjælp. Desuden giver filmworkshoppen mulighed for godt samarbejde og kreativitet, siger Natasja Lysgaard, lærer på Rathlouskolen.

12-årige kan redde voksne

TrygFonden står bag initiativet, hvor flere end 1000 elever på 25 skoler i Danmark har lavet film. Det er sket i samarbejde med Lommefilm, der har specialiseret sig i at bruge film på mobiltelefoner og tablets som et værktøj i undervisningen.

Ifølge TrygFonden giver det mening at lave kampagner i skolerne.

- Når Rathlouskolen sætter livreddende førstehjælp på skemaet, er de med til at lære eleverne om betydningen af at hjælpe hinanden, og at vi alle har et ansvar for at gøre noget, hvis vi bliver vidne til et hjertestop, siger Grethe Thomas, der er projektchef i fonden.

Når eleverne selv formidler det budskab, tager de det til sig og spreder det forhåbentligt til resten af skolen samt familie og venner.

- Hvert minut tæller, når et menneske falder om med hjertestop, og børn helt ned i 12-års alderen har kræfter nok til at genoplive en voksen med hjertestop, tilføjer Grethe Thomas.

Film giver førstehjælp liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce