Familie plaget af tyverier fra gravsted: - Bliver ufatteligt ked af det

Bente Sørensen (th.) ved sin mands gravsted, hvorfra der tre gange er blevet stjålet sammenplantninger. Kvinden ved gravstedet er datteren Margit Pedersen. Foto: Søren E. Alwan

Familie plaget af tyverier fra gravsted: - Bliver ufatteligt ked af det

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre gange har ukendte gerningsmænd stjålet sammenplantninger fra ret nyt gravsted.

Odder: - Hvis Verner havde levet, havde han forlangt, at jeg bliver ved med at sætte sammenplantninger på hans grav. For han var ikke typen, der lod sig kue. Så det vælger jeg at gøre, selv om man kan blive ufatteligt ked af det.

Ordene kommer fra Bente Sørensen, der i december sidste år mistede min mand Verner "Farmer" Sørensen og siden har besøgt hans gravsted på Odder Ny kirkegård mindst en gang om ugen. I de seneste måneder er trøsten ved at mindes ham ved gravstedet dog blevet forstyrret af, at nogen stjæler planter.

- Det værste er næsten, at tyvene går efter sammenplantninger, som jeg har lagt en masse arbejde i, og som rummer effekter, som har stor værdig for vores familie. De er ikke meget værd i penge, men de betyder altså noget for os, siger Bente Sørensen og peger på den sammenplantning, som hun og datteren netop har placeret på Verner Sørensens gravsted.

Den minder en om den sammenplantning, som blev fjernet fra gravstedet i sidste uge - og om en mere, som forsvandt i juni. Forud for de tyverier forsvandt der i marts en lille kurv med hyacinter fra gravstedet, som er en såkaldt liggesten i en græsplæne.

Det betyder meget for mig at gå og lave sammenplantningerne til min mands grav. Derfor rører det mig meget, når de så forsvinder.
Bente Sørensen, enke efter Verner "Farmer" Sørensen
Måske er fjerde gang lykkens gange. Tre gange har familien fået stjålet sammenplantninger fra Verner Sørensens gravsted. Men de pårørende vil ikke give sig - de har netop placeret endnu en potte med orange/gule planter på stedet. Foto: Søren E. Alwan

Buketter bliver stående

De meningsløse og tarvelige tyverier fik i sidste uge datteren Margit Pedersen til på Facebooksiden "8300 Hjælp Oder" at bede andre om at holde øjne og øre åbne, så man kan få stoppet tyverierne på Odder Ny Kirkegård.

- Det har affødt mange sympatitilkendegivelser, og det varmer selvfølgelig, siger Margit Pedersen, der også har bidt mærke i, at andre har oplevet tilsvarende tyverier fra kirkegårde i både Odder og i oplandet.

- Hvad angår vores fars gravsted er det bemærkelsesværdigt, at der sagtens kan stå en potte med lavendel eller en buket. Den bliver ikke stjålet. Men så snart vi har lavet en sammenplantning, som vel i realiteten kunne bruges som værtindegave, så forsvinder den. Det gør kun det hele endnu mere tarveligt. Men selv om jeg bliver ufatteligt ked af det, så bliver altså jeg ved. For det ville min mand have ønsket, siger Bente Sørensen.

Margit Pedersen ved sin fars gravsted, hvorfra der nu tre gange er blevet stjålet planter.  Foto: Søren E. Alwan

Det er sammenplantninger som denne, der forsvinder fra Verner Sørensens gravsted. Foto: Søren E. Alwan

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce