Få kommentarer fra kommunen i Aakær-sagen - retssag om 39 millioner venter forude

Odder Kommune har ikke mange kommentar til to afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet. Foto: Morten Pape

Få kommentarer fra kommunen i Aakær-sagen - retssag om 39 millioner venter forude

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunaldirektør understreger, at kommunen ikke har fået kritik af vedligeholdelse af Åkær Å, men af at mangle dokumentation. Retssag om 39 millioner kroner venter stadig.

Aakjær: Mens Aakær Gods glæder sig over to afgørelser fra Miljø- og Fødevarenævnet, er kommentarerne fra Odder Kommune begrænsede.

- Vi tager afgørelserne til efterretning og skal have kigget nærmere på dem, siger kommunaldirektør Henning Haahr.

De to afgørelser fra nævnet går begge i rette med beslutninger, som kommunen har truffet om Åkær Å.

I den ene sag har kommunen bedt Aakær Gods om at retablere en strækning af åen på omkring 250 meter. Men det påbud fra kommunen er ikke tilstrækkeligt klart til at kunne håndhæves, mener Miljø- og Fødevarenævnet.

- Så den sag behandler vi igen og træffer en ny afgørelse i sagen, siger kommunaldirektøren.

Det kan betyde, at kommunen vil sende et mere udførligt påbud til godset.

Den anden afgørelse handler om vedligeholdelse af åen. Godset havde klaget til kommunen over, at vedligeholdelse i 2016 ikke var i orden. Men kommunen sagde selv, at tingene var i orden.

Det kan kommunen dog ikke dokumentere, mener Miljø- og Fødevarenævnet. Samtidig siger nævnet, at vedligeholdelsen skal ske både efter et vandløbsregulativ for åen fra 2001 og en noget ældre helhedsplan, som blev tinglyst.

Helhedsplan gælder
Aakær Gods har fået medhold fra Miljø- og Fødevareklagenævnet i, at en tinglyst deklaration, den såkaldte helhedsplan for godset, gælder supplerende for det vandløbsregulativ, der gælder for Åkær Å.Helhedsplanen er stadig tinglyst, så i det omfang, der er aftalt vedligeholdelse af åen i et videre omfang end fastsag i regulativet, skal både deklarationen og regulativets bestemmelser efterleves.

Nævnet henstiller, at kommunen sikrer, at regulativet bringer i overensstemmelse med vandløbslovens paragraf 12, stykke 1.

Helhedsplanens status kan blive et vigtigt element i afgørelsen af den stævning, som Aakær Gods har sendt til kommunen.

Stor retssag på vej

De to afgørelser fra nævnet kommer, mens en stævning fra Aakær Gods er på vej i retten. Sidste år stævnede godset kommunen for 39 millioner kroner. Manglende vedligeholdelse af åen havde ført til et tab, som Odder Kommune bør erstatte, lød det.

I kommunens svar på stævningen hed det blandt andet: Lad os først få afgørelserne fra Miljø- og Fødevarenævnet, førend en stævning ender i en retssag.

Nu har nævnet talt, og som tidligere omtalt mener Aakær Gods, at nævnets afgørelserne øger muligheden for at få erstatning.

Odder Kommune har ikke samme udlægning. Men kommunaldirektør Henning Haahr er fåmælt om betydningen for retssagen.

- Der står ikke i afgørelsen, at vi ikke har vedligeholdt åen godt nok. Der står, at for dele af åstrækningen er vores dokumentation for vedligeholdelsen ikke god nok, siger Henning Haahr.

Få kommentarer fra kommunen i Aakær-sagen - retssag om 39 millioner venter forude

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce