Elever taber vandkamp om våd sidste skoledag: Nogle børn tør ikke komme i skole

Den traditionelle vandkamp på sidste skoledag på Skovbakken er aflyst, og det ærgrer tre af 9.-klasses-pigerne rigtig meget. Fra venstre er det Sophie Kjær Rytter, Caroline Torp Nonbye og Thea Risbjerg Nørgaard. Foto: Søren E. Alwan

Elever taber vandkamp om våd sidste skoledag: Nogle børn tør ikke komme i skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En flok 9.-klasses elever er skuffede over, at de ikke må "give vand" til deres yngre kammerater på sidste skoledag - og begrundelsen har de svært ved at forstå.

Odder: Nogle har i årevis set frem til, at de på sidste skoledag skulle give vand til deres yngre søskende. Andre har bare glædet sig til vandkampen som en del af det at sige farvel til sin folkeskole. Men sådan bliver det ikke på Vestskolens afdeling Skovbakken i Odder i år.

Skolen har nemlig besluttet, at det er slut med vandkamp på sidste skoledag.

- Det blev jeg så eddikesur over, siger Caroline Torp Nonbye, som er en af de 9.-klasses elever, der har set frem til vandkampen.

Hun bakkes op af Sophie Kjær Rytter.

- Vi har glædet os til det, og så må vi ikke, siger hun.

Eleverne har forsøgt at få skolens ledelse i tale, men er blevet blankt afvist. Og ifølge pigerne har de fået at vide, at hvis der er nogen, der forbryder sig mod reglerne og alligevel kaster lidt med vand, så kan de ikke deltage i sidste skoledags festlighederne, når de er færdige på skolen.

- Men det er jo ikke en gang skolen, der arrangerer det, påpeger Caroline Torp Nonbye.

- Elevrådet har også fået at vide, at det er udelukket, supplerer Thea Risbjerg Nørgaard.

Skolen kan vel godt tåle vand. De pakker den jo heller ikke ind, når det regner.
Caroline Torp Nonbye, afgangselev i 9. klasse

De var advaret

Allerede i forbindelse med sidste skoledag sidste år, blev eleverne fra 9. klasse advaret om, at det var den sidste vandkamp.

- De sagde, at når vi kom over på en ny skole, så var det slut, for de ville ikke have vand ind på skolen, siger Caroline Torp Nonbye og fortsætter:

- Men vi kan ikke forstå, hvorfor vi ikke bare kan få en vandslange, og så kan de låse skolen et kvarter, så der ikke kommer vand indenfor. Det har vi jo også haft regler for tidligere.

Ifølge pigerne har det tidligere været sådan, at de elever, der ikke har lyst til at være med, har helle inde på skolen, og så har lærere stået vagt ved dørene for at sikre, at ingen blev tvunget til vandkampen.

- Skolen kan vel godt tåle vand udvendigt. De pakker den jo ikke ind, når det regner, siger Caroline Torp Nonbye, der nu må nøjes med at kaste med karameller i stedet for vand, når der er sidste skoledag 31. maj.

Men der skal også ske mange andre sjove ting, lover Birgitte Boel, der er afdelingsleder for de ældste elever på Skovbakken.

Elever taber vandkamp om våd sidste skoledag: Nogle børn tør ikke komme i skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce