Eksperter: Byrådsmedlem var galt på den

Selv om Elvin Hansen sagde noget forkert i debatten, er det ikke nok til at få sagen om Hou Strandpark til at gå om. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Eksperter: Byrådsmedlem var galt på den

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beboer i Hou Strandpark får ret af eksperter, men det er ikke nok til at sende et lokalplanforslag tilbage til genbehandling i byrådet.

Hou: Det er helt i orden, hvis et flertal i byrådet afviser at ændre en eksisterende lokalplan, siger to eksperter, avisen har talt med. Dermed har Elvin Hansen (S) ikke ret i det, han sagde på det seneste byrådsmøde, da et flertal vedtog at sende et forslag om ændringer i Hou Strandpark i høring.

- Vi har fået en henvendelse om, at man gerne vil ændre den her lokalplan. Og så skal man altså arbejde videre med den plan og sende den ud, ellers kan man faktisk få et erstatningskrav den anden vej rundt, sagde Elvin Hansen bl.a. på byrådsmødet.

For 10 år siden blev der lavet en lokalplan, der ændrede et område i udkanten af Hou fra landbrugsjord til et boligområde med plads til ca. 100 parcelhuse. En del af arealet er endnu ikke bebygget, og derfor har kommunen fået en henvendelse fra ejeren med ønsket om at gøre det muligt at bygge rækkehuse i en del af området.

Planloven fungerer på den måde, at kommunen har ret til at lave nye lokalplaner. Det er en ret, man bruger, og der er ikke noget erstatningsansvar.
Line Hvingel, rektor Institut for Planlægning, Aalborg Universitet

Kræver ny behandling

Og i slutningen af maj vedtog et flertal i byrådet at sende forslaget i høring. Det har siden fået Brian Bang, der bor i området, til at henvende sig kommunen med et krav om, at sagen sendes tilbage til byrådet til genbehandling.

Det sker med henvisning til Elvin Hansens kommentar om erstatningspligt.

- Jeg har talt med et advokatfirma og med juridisk afdeling ved Erhvervsstyrelsen, som er den styrelse, der administrerer planloven (under Erhvervsministeriet). Den advokat jeg talte med kaldte det "meget ufin retorik" - og Erhvervsstyrelsen kaldte det "helt grotesk", skriver Brian Bang til kommunen.

Avisen har fortalt to eksperter om sagen, og de støtter Brian Bangs synspunkt.

- Generelt bliver man ikke erstatningsansvarlig for ikke at sende en lokalplan i høring. Det er ikke sådan generelt, at man bliver erstatningsansvarlig for ikke at køre et forslag igennem. Det er kommunalbestyrelsen, der styrer processen fra start til slut. Så det kan jeg ikke forestille mig, siger Sten Bønsing, der er professor i forvaltning ved Juridisk Fakultet på Aalborg Universitet.

Vi plejer at prøve det af

Elvin Hansen har selv denne kommentar:

- Så må jeg trække de ord tilbage i mig. Jeg vil ikke diskutere med en professor gennem avisen. Men vi plejer at prøve af, om borgerne synes, det er en god idé. Og det betyder ikke, at den er sendt ulovligt ud i høring, så sagen skal ikke gå om, mener Elvin Hansen.

Han bliver bakket op af lektor Line Hvingel fra Institut for Planlægning på Aalborg Universitet.

- Planloven fungerer på den måde, at kommunen har ret til at lave nye lokalplaner. Det er en ret, man bruger, og der er ikke noget erstatningsansvar. Kommunen må også godt sige, at den holder fast i det plangrundlag, der er. Men det er ikke nok til at få sagen til at gå om, siger Line Hvingel.

Brian Bang havde ellers bedt kommunen at genbehandle sagen på grund af Elvin Hansens udtalelser.

Men det kommer ikke til at ske, mener kommunaldirektør Henning Haahr, Odder Kommune.

- Det er nok tvivlsomt, om man kan ifalde erstatningsansvar, men det er ikke nok til at få sagen til at gå om, siger kommunaldirektøren.

Eksperter: Byrådsmedlem var galt på den

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce