Dodo & The Dodos spiller pinsen ind på Brandbygegaard

Sidste år var det Laura Mo og Jonah Blacksmith, der stod på scenen i laden ved Brandbygegaard. Årets pinsefestival byder på HP Lange, The Grenadines og Dodo & The Dodos. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Dodo & The Dodos spiller pinsen ind på Brandbygegaard

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sidste års succes med endags pinsefestival gentages med tre koncerter og en middag med alt godt fra gården.

Amstrup: Måske er du én af os, der vågner i natten, vågner af en drøm? Måske er der uro i dit hjerte, som en beruset dag i maj? Og måske mærker du en længsel?

Og ja, det er sætninger fra nogle af Dodo & The Dodos største hits i 80'erne, som du kan synge med på 9. juni på Brandbygegaard i Amstrup.

Orkesteret spiller til dette års Brandbygegaard Live 2019. En en-dagsfestival, der havde premiere sidste sommer i samarbejde med Odder Little Culture Club.

I år er Brandbygegaards ejere Søren Sørøver og Lone Landmand gået solo, og de glæder sig, selvom Odder Little Culture Club, der aldrig laver det samme event to gange, ikke er med i år.

- Vi syntes, arrangementet var så godt, at vil ville lave det til en tradition, så det har vi gjort, siger Lone Landmand.

Vi synes selv, at æstetikken betyder meget for oplevelsen af både mad og musik, og vi synes selv, man bliver glad her.
Lone Landmand, Brandbygegård

Tre bands

Festivalgæsternes dag begynder kl. 15 med HP Lange, der giver dig gæsterne al den blues, de kan rumme.

HP Lange er en af de få danske fortolkere af den akustiske blues tradition. De seneste 20 år har han spillet ved mere end 100 arrangementer om året både på små klubber og på de store blues og jazzfestivaler i Europa og USA. Hans musik er blevet belønnet med danske musikpriser, og han byder på usleben upoleret delta blues, evangeliet og den indviklede ragtime guitar.

Efter bluesmusikken er der middag, som bliver efterfulgt af The Grenadines, der indtager scenen i den store lade, hvor der er plads til 500 gæster.

De spiller egen musik med reference til 70'erne inspireret af kunstnere som Creedence Clearwater Revival og The Eagles.

Og så slutter Dodo & The Dodos festen, der varer til midnat.

Økologisk buffet

Til en heldagsfestival hører selvfølgelig også muligheden for at købe mad.

Søren Sørøver og Lone Landmand har for længe været i gang med at dyrke grøntsagerne til den økologiske Brandbygegaard-buffet, der byder på et udvalg af retter lavet af de bedste råvarer årstiden, køkkenhaven og drivhuset har at byde på plus det løse.

I baren er der alle tænkelige drikkevarer af egen avl - både med og uden alkohol.

- Vi vil gerne have, at gæsterne kan mærke autenticiteten i, at alt kommer herfra, siger værtinden.

Det er værtsparret selv, der står for det hele, dog med hjælp fra familie og venner, når maden til de maksimalt 300 spisende gæster skal produceres.

- Vi synes selv, at æstetikken betyder meget for oplevelsen af både mad og musik, og vi synes selv, man bliver glad her. Og så topper vi den oplevelse med musik, siger Søren Sørøver og bliver suppleret af Lone Landmand.

- Det bliver hårdt, men ikke surt arbejde, for vi synes jo, det er en stor fest.

Da det kniber med offentlig transport til Amstrup, lover værtsparret, at der vil være gode muligheder for at slå et telt op eller tage en campingvogn med, så man kan falde omkuld på stedet, når ømme dansefødder giver op.

Billetter med eller uden spisning kan købes på www.odderbilletten.dk

Dodo & The Dodos spiller pinsen ind på Brandbygegaard

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce