Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Campingplads lukker efter mange år med minus - nu har ejeren en ny, stor plan for området

Claus Astrup har flere gange måttet kæmpe mod oversvømmelser, når Spøttrupbæk oversvømmede Hou Strandcamping. Han tror nu ikke, at det er oversvømmelserne, der har holdt gæsterne væk fra pladsen - men mere manglen på fornyelse. Arkivfoto

Campingplads lukker efter mange år med minus - nu har ejeren en ny, stor plan for området

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For mange dyre vedligeholdelsesopgaver venter forude. Ejer vil i stedet udstykke pladsen til sommerhusgrunde.

HOU - Efter 10 år som ejere af Hou Strandcamping har Maibritt og Claus Astrup besluttet at lukke pladsen ved udgangen af næste sæson nærmere betegnet 30. september 2018.

Det fortæller Claus Astrup, der lukker med vemod men også i erkendelse af, at pladsen har givet underskud i alle de år, parret har ejet den.

- Selvfølgelig har det betydet noget, at pladsen flere gange i årenes løb har været oversvømmet af Støttrupbæk, og vi i den forbindelse har fået ødelagt flere bygninger. Men det skal retfærdigvis siges, at vi har fået dækket en stor del af vores skader af Stormrådet, ligesom Odder Kommune forgæves har forsøgt at hjælpe os til en aftale, hvor de nærliggende sommerhusejere og landmænd, kommunen og vi selv skulle deles om udgifterne til et bedre pumpesystem, siger han og fortsætter:

- Nej, vi lukker, fordi Hou Strandcamping står overfor flere store renoveringsarbejder, som vil koste os mindst 1,5-2 mio. kr., og som gæsterne slet ikke vil kunne mærke som en forbedring. Det være sig nye kabler ud til de enkelte pladser, renovering af varmeforsyningen i flere bygninger og et helt nyt tag på en servicebygning. De udgifter kan vi slet ikke overskue, når vi forvejen kører med driftsunderskud.

Jeg er virkelig kommet til at holde af vores fastliggere. Men vi kan ikke leve af dem alene - og vi har ikke råd til flere forbedringer for at at lokke nye campister til.
Claus Astrup, lejrchef og ejer af Hou Strandcamping

Mindst 13 grunde

Frem for at sætte campingpladsen i Hou til salg har Claus og Maibritt Astrup derfor besluttet, at de vil dele matriklen op i 21 sommerhusgrunde og sælge dem enkeltvis.

Mens 13 af grundene ifølge Claus Astrup i henhold til en gammel lokalplan allerede er udlagt til sommerhusgrunde, kræver det et større planarbejde at få de resterende otte godkendt. Det drejer sig om det nordligste areal af pladsen, som i dag ligger i landzone.

- Med en ny planlov for de kystnære områder vil det naturligvis kræve en del forarbejde og ansøgninger. Men jeg håber, at myndighederne vil se på vores projekt med positive briller. Foreløbig har vi i hvert fald afleveret vores ansøgning på rådhuset, siger lejrchefen, der selv vil stå som projektmager for salget af grundene. Går det, som han ønsker, vil de blive sat til salg i starten af 2019.

- Og da jeg står som sælger, vil jeg naturligvis arbejde videre på, at vi sammen med kommunen, de nærliggende sommerhusejere og landmændene i baglandet kan få sikret Spøttrupbæk, så ingen mere skal rammes af oversvømmelser. Ellers giver det jo ingen mening, siger han.

For lidt underholdning

Med en beliggenhed tæt på Hou By og Vandhalla kan det umiddelbart undre, at Hou Strandcamping ikke kan løbe rundt.

De seneste 10 år har imidlertid overbevist Claus Astrup om, at forklaringen ligger i netop beliggenheden.

- Det er rigtigt, at vi ligger tæt på Hou, men det er åbenbart ikke nok. Jeg fornemmer, at folk i dag vil have mere underholdning på selve pladsen. Eksempelvis en pool. Vi har forsøgt os med ny legeplads og nye hytter, men det er åbenbart ikke nok. Så nu melder vi pas - med vemod, fordi vi er kommet til at holde rigtig meget af vores stamgæster, siger han, der ligesom de seneste to år selv vil passe pladsen i den sidste sæson.

Campingplads lukker efter mange år med minus - nu har ejeren en ny, stor plan for området

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.