Byrådsmøde med fællessang i nye rammer - men diskussionerne var, som de plejer

Traditionen tro gik byrådsmedlemmerne rundt og hilste på gæsterne, som der var nogle flere af end sædvanligt. Foto: Søren E. Alwan

Byrådsmøde med fællessang i nye rammer - men diskussionerne var, som de plejer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye traditioner og utraditionelle metoder blev taget i brug, da byrådet holdt møde i Boulstrup Forsamlingshus

Boulstrup: Det var ikke kun omgivelserne, der var anderledes, da byrådet mandag havde møde. Mødet var for forsøgets skyld henlagt til Boulstrup Forsamlingshus.

- Om det er noget, der skal gentages må vi evaluere på, sagde Uffe Jensen (V), da han indledte mødet.

Det skete efter nogle små tekniske udfordringer som en gardinstang, der faldt ned, ledninger på kryds og tværs, der skulle sørge for, at man kunne opretholde traditionen med at livetransmittere byrådsmøderne og en sidste formaning til byrådsmedlemmerne om, at ordet i dagens anledning blev tildelt ved håndsoprækning.

- Og I skal tale højt og tydeligt til mikrofonen på bordet derinde i midten, sagde borgmesteren, inden han introducerede en idé, som han allerede har besluttet er kommet for at blive.

- Vi indleder mødet med at synge en sang, sagde han og meget passende var valget faldet på "Det er i dag et vejr".

Jeg ville aldrig have tænkt på at tage til et byrådsmøde, hvis ikke det var flyttet herud, men det var spændende, så nu tror jeg godt, jeg kunne finde på det en anden gang.
Sanne Pedersen, Boulstrup Lokalråd
Byrådssalen var mandag henlagt til Boulstrup Forsamlinghus. Foto: Søren E. Alwan
Byrådssalen var mandag henlagt til Boulstrup Forsamlinghus. Foto: Søren E. Alwan

Pullerter og bilfrit torv

Men det var et byrådsmøde, og på selve mødedelen var alt som det plejer. Nogle punkter røg igennem uden bemærkninger, mens andre kastede endeløse diskussioner af sig, der i den grad udfordrede nogle af de mange novicer ud i byrådsmøder, som havde taget imod invitationen til at overvære byrådsmødet i forsamlingshuset.

Sådan en debat kastede punkt 5 af sig.

Punktet handlede om, at der skulle frigives 518.000 kroner til etablering af hæve-sænke pullerter på Torvet. Eller gjorde det?

For godt nok var alle 19 byrådsmedlemmer enige om, at man gerne vil bruge penge på pullerter, men formålet var der stor uenighed om. Eller var der?

- Det er en god idé med pullerter. Dem vil vi kunne bruge, når Torvet skal lukkes af til "Landmanden kommer til byen" og byfesten, sagde John Rosenhøj (DF).

Marianne Hundebøll (SF) var også glad for udsigten til pullerter, hvis bare der blev fundet en løsning for de handicappede.

- Jeg har glædet mig til et bilfrit torv længe, sagde SF'eren, og blev støttet af Elvin Hansen (S).

- Vi har kæmpet for bilfrit torv siden 2000.

Byrådets medlemmer er placeret efter et fast system, og det gælder også i Boulstrup, hvor SF's Marianne Hundebøll sidder imellem Kresten Bjerre (R) og Ditte Marie Thejsen (EL). Foto: Søren E. Alwan
Byrådets medlemmer er placeret efter et fast system, og det gælder også i Boulstrup, hvor SF's Marianne Hundebøll sidder imellem Kresten Bjerre (R) og Ditte Marie Thejsen (EL). Foto: Søren E. Alwan

Første men ikke sidste gang

Men måske har de glædet sig for tidligt, for mandagens debat handlede jo ikke om at etablere bilfrit torv. Eller gjorde den?

- Jeg kan ikke stemme for det første "at" i dagsordenen, for der står jo, at man vil fredeliggøre Torvet for trafik og parkering permanent, sagde John Rosenhøj.

- Nej, sagde Kresten Bjerre, der sidder med i det bymidteudvalg, der i løbet af det seneste år har afprøvet forskellige tiltag i bymidten for at se, hvad der kan skabe mere liv.

- Vi vil teste, hvad virkningen af bilfrit torv er, og derefter tage stilling, sagde han.

Og det fik han, Lone Jakobi (S) og Hans Hammann (V), der begge sidder i bymidteudvalget, lov at gentage mange gange, inden diskussionen efter en time endte i en afstemning, hvor et flertal stemte for både at bevilge penge til at få etableret pullerter og lave et forsøg med bilfrit torv.

Sådan fortsatte mødet i næsten tre timer, inden det var tid for tilhørerne at gøre status.

- Jeg synes, det var spændende at høre deres diskussioner, og jeg kunne godt finde på at komme igen, hvis der er nogle spændende punkter, sagde Sanne Pedersen fra lokalrådet om sine erfaringer fra sit livs første byrådsmøde.

Kjeld Rohde måtte folde sig ud som praktisk gris, da gardinet faldt ned og lod solen strømme lige ind i hovederne på byrådsmedlemmerne. Foto: Søren E. Alwan
Kjeld Rohde måtte folde sig ud som praktisk gris, da gardinet faldt ned og lod solen strømme lige ind i hovederne på byrådsmedlemmerne. Foto: Søren E. Alwan
Marianne Hundebøll (SF), Kresten Bjerre (R) og Rie Ramsdal (S) gør klar til byrådsmøde i Boulstrup. Foto: Søren E. Alwan
Marianne Hundebøll (SF), Kresten Bjerre (R) og Rie Ramsdal (S) gør klar til byrådsmøde i Boulstrup. Foto: Søren E. Alwan
Lokalrådsmedlem Kjeld Rohde fik en uformel snak med Ole Lyngby Pedersen (V), mens Hans Hammann (V) og Martin Mikkelsen (K) fik vendt deres holdninger. Foto: Søren E. Alwan
Lokalrådsmedlem Kjeld Rohde fik en uformel snak med Ole Lyngby Pedersen (V), mens Hans Hammann (V) og Martin Mikkelsen (K) fik vendt deres holdninger. Foto: Søren E. Alwan
Lone Jakobi (S) har ordet. Foto: Søren E. Alwan
Lone Jakobi (S) har ordet. Foto: Søren E. Alwan
Ole Lyngby Pedersen (V) har ordet. Foto: Søren E. Alwan
Ole Lyngby Pedersen (V) har ordet. Foto: Søren E. Alwan
Niels Rosenberg (K) fortalte byrådskollegerne, hvorfor han stadig går med krykker. Foto: Søren E. Alwan
Niels Rosenberg (K) fortalte byrådskollegerne, hvorfor han stadig går med krykker. Foto: Søren E. Alwan
Det var ikke kun for gæsternes skyld, at mandagens byrådsmøde blev indledt med en fællessang. Det er nemlig en ny tradition, som borgmesteren hermed har indført. Foto: Søren E. Alwan
Det var ikke kun for gæsternes skyld, at mandagens byrådsmøde blev indledt med en fællessang. Det er nemlig en ny tradition, som borgmesteren hermed har indført. Foto: Søren E. Alwan

        Kjeld Rohde måtte folde sig ud som praktisk gris, da gardinet faldt ned og lod solen strømme lige ind i hovederne på byrådsmedlemmerne. Foto: Søren E. Alwan
Kjeld Rohde måtte folde sig ud som praktisk gris, da gardinet faldt ned og lod solen strømme lige ind i hovederne på byrådsmedlemmerne. Foto: Søren E. Alwan

        Odders byråd holder for første gang nogen sinde byrådsmøde et andet sted end i byrådssalen på Rådhuset i Odder, nemlig i Boulstrup Forsamlingshus. Foto: Søren E. Alwan
Odders byråd holder for første gang nogen sinde byrådsmøde et andet sted end i byrådssalen på Rådhuset i Odder, nemlig i Boulstrup Forsamlingshus. Foto: Søren E. Alwan

        Borgmester Uffe Jensen (V) behøver ikke en byrådssal for at styre byrådsmøderne. Foto: Søren E. Alwan
Borgmester Uffe Jensen (V) behøver ikke en byrådssal for at styre byrådsmøderne. Foto: Søren E. Alwan

        Kommunens kommunikationschef Rasmus Blicher var kommet på lidt af en opgave med at holde solen ude for nedfaldne gardiner og få livetransmitteret byrådsmødet fra Boulstrup Forsamlingshus. Foto: Søren E. Alwan

Annonce
Annonce
Annonce