Byråd gav penge til bedre internet på skolerne

Da Odder Kommune i 2010 udstyrede alle skoleelever med en iPad, blev der også etableret trådløse netværk på alle skoler. De netværk trænger til at blive renoveret. Arkivfoto

Byråd gav penge til bedre internet på skolerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er ikke hensigtsmæssigt at afsløre, hvad man vil betale for en opgave, før man har indhentet tilbud, mener John Rosenhøj.

Odder: Det er brug for at renovere det trådløse netværk på skoleområdet i Odder Kommune. Derfor sagde byrådet mandag aften god for, at der afsættes 1.550.000 kr. til vedligeholdelse af IT-infrastrukturen på skoleområdet.

I 2010 blev der etableret et trådløst netværk på skoleområdet, og det er det netværk, som skal renoveres for at kunne leve op til kravene til drift af eksempelvis iPads i undervisningen.

Netværket dækkes også det administrative område på skolerne. Samtidig skal det underliggende net (LAN) også fremtidssikres ved udskiftning af noget af udstyret.

- Vi frigiver nogle anlægsmidler, vi satte på budget 2018. Det er mange penge, men sådan er det nu engang, sagde Lone Jakobi (S).

DF: Dumt at afsløre økonomi

John Rosenhøj (DF) var helt enig i, at skolernes internet skal fungere, men han brød sig ikke om, at man havde offentliggjort, hvad man vil betale for opgaven, før den har været i udbud.

- Vi går ind for sagen, men jeg synes ikke, at det er hensigtsmæssigt at sige, hvilken pris vi er klar til at give, inden der er lavet et udbud. Det er et dårligt signal at sende, sagde John Rosenhøj.

Men den indvending hoppede borgmesteren ikke på.

- Vi overholder udbudsreglerne, og der er konkurrence om at give en pris. Det er en omkostning, som vi har budgetteret med i budgettet, der blev indgået for et år siden, og der har man kunnet gå ind og se, hvad vi har sat af til sagen også, sagde Uffe Jensen (V).

Byråd gav penge til bedre internet på skolerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce