Byen hylder den frie tid

Sidste år blev den første Gadefestival i Odder afviklet med massevis af forskelligartede aktiviteter for både børn og voksne. På lørdag er det igen tid til at fylde byen med aktiviteter. Arkivfoto: Martin Ravn

Byen hylder den frie tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Odder Gadefestival løber af stablen for anden gang 8. september kl. 11-15 i Odder midtby.

Odder: - Hvad har vi egentlig at byde på i Odder?

En hel masse faktisk, hvis man skal se på det store udbud af aktiviteter og oplevelser, som Odder Gadefestival præsenterer lørdag.

Festivalen byder alle aldersgrupper velkomne og lover at gader og torve vil være fyldt med oplevelser for alle sanser. Hele dagen vil der være dans og musik, smagsprøver på lokale råvarer, muligheder for at bygge, snitte eller prøve Yoga.

Der er streetfodbold på torvet og centralhotellet vil hele dagen være fyldt med musik fra Odder Harmoniorkester, fandangokoret og det århusianske band Noriis.

Det er også her du kan snakke med holdet bag Midtbyudvikling eller demensteamet. På Polititorvet og Rådhustorvet kan man gå på opdagelse i de mange boder med kunsthåndværk, tage en snak med naturfolket eller snakke med politikerne om kulturlivet i Odder.

Som noget helt nyt i år er der sæbekasseløb på torvet.

Glad for opbakningen

- Vi er glade for, at de forskellige aktører inden for natur, kultur og street igen i år bakker stort op om festivalen, og laver et stort stykke arbejde for at skabe en spændende festival. Børne-, uddannelses- og kulturudvalget har i år givet midler til, at vi kunne få bygget nogle ramper til løbehjul og skateboard. Så vi også får noget, der er mere blivende for Odder midtby, siger Stine Jylov fra Vitapark, som er en af de drivende kræfter bag festivalen. Hun håber, at festivalen vil trække mange gæster - også udefra.

Det er andet år Odder Gadefestival eksisterer. I fjor gik Odder Museum og VitaPark sammen om at skabe en samlet festival for natur, kultur og street.

- Vi ønsker at Hylde det frie liv, frirummet og leverummet - og alt det vi interesserer os for, bruger tid på og involverer os i, når vi ikke er på arbejde. Vi håber stadigvæk på at Odder Gadefestival bliver en platform, der kan vise og synliggøre alt det spændende der sker, og alle de spændende mennesker der bor i kommunen, siger museumsleder for Odder Museum, Klaus Markmann.

Byen hylder den frie tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce