Borgere rydder op i øjebæ: - Riv kroen ned og byg lejligheder

Anja Winkler (tv.) og Gitte Bro slæbte skrammel ud fra kroen. Foto: Carina Mayner

Borgere rydder op i øjebæ: - Riv kroen ned og byg lejligheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selv om borgerne i Hundslund mødte talstærkt op for at rydde op på kroen, tror de fleste, at stedets dage er talte som et fælles samlingspunkt for byen.

Hundslund: Der blev gået hårdt til den, da 15 borgere fra Hundslund og omegn i denne uge tog sagen i egen hånd og brugte et par timer på at rydde op i og udenfor den udskældte Hundslund Kro.

- Lad os nu få ryddet op i den øjebæ, som i den grad skænder hovedgaden. Så kan vi senere forholde os til, hvad der skal ske med stedet, lød det næsten enstemmigt fra borgerne, før de greb koste, skovle og trillebøre og begyndte at bære affald ud i de containere, som i dagens anledning var stillet op udenfor. De var alle fyldt til randen med gamle ovne, møbler, senge, gammelt jern og decideret skrammel, da oprydningsarbejdet efter et par timers hårdt arbejde blev afsluttet.

Projekt Hundslund Kro
Det er Odder Kommune, som ejer Hundslund Kro.Handelen er sket, fordi kommunen har søgt og fået 1,6 millioner forsøgs-kroner af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

De 400.000 kroner er allerede blevet brugt til køb af kroen.

Andre 600.000 kroner er afsat til at udvikle projektet, hvilket bl.a. indebærer løn til arkitekt Esben Dannemand Frost, som siden januar har holdt månedlige møder med interesserede borgere samt interviewet andre. Desuden skal der bruges penge på bl.a. forplejning ved møder, ekstern evaluering og løn til diverse byggeteknikere.

De resterende 600. 000 kroner er øremærket til at blive brugt på enten nedrivning eller renovering af de eksisterende bygninger.

Forsøget går ud på, at lokale kræfter skal være med til at ideudvikle samt i sidste ende at beslutte, hvad der skal ske med kroen.

Uanset hvad borgerne beslutter sig for, er Odder Kommune ikke forpligtiget til bruge driftsmidler på det færdige projekt, ligesom kommunen ikke må eje det færdige projekt.

Viser borgerne ikke interesse for selv at bruge og eje kroen/matriklen, kan kommunen vælge at rive bygningen ned, sælge grunden uden fortjeneste og i sidste ende returnere resten af statstilskuddet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Formanden for lokalrådet Heidi Gautschi og sønnen William Gautschi deltog også i oprydningen. Foto: Carina Mayner
Formanden for lokalrådet Heidi Gautschi og sønnen William Gautschi deltog også i oprydningen. Foto: Carina Mayner

Mange minder

Leverandør af containerne var ejeren af Genbro Trustrup, Poul Bro, der også gik til den under oprydningen. Som de fleste andre, avisen talte med, går han ind for, at Hundslund Kro jævnes med jorden, og at der bygges boliger på grunden.

- Nogle siger ældreboliger. Jeg tror mere på lejeboliger på ca. 110 kvm. De vil kunne lokke nye familier til, og dem har vi brug for, hvis vi vil bevare skolen, sagde han nøgternt ... men røg så alligevel for kort sekund tilbage i tiden sammen med nabo til kroen, Hanne Nissum, som også havde taget arbejdshandskerne på.

- Nå var du også til bal her, da vi var unge? Ja, vi drenge sad ved den ene væg - pigerne ved den anden. Det var sjove tider, sagde han og pegede på scenen i den store sal.

Senere hørte man andre causere over, hvor mange gange de har spist stegt flæsk med persillesovs på Hundslund Kro og over, hvor mange generalforsamlinger, de har deltaget i de nu totalt forfaldne lokaler.

Hvem er mon det? Selv om oprydderne tog hårdt fat, fandt de undervejs også effekter, som de lige måtte kigge nærmere på. Foto: Carina Mayner
Hvem er mon det? Selv om oprydderne tog hårdt fat, fandt de undervejs også effekter, som de lige måtte kigge nærmere på. Foto: Carina Mayner

En skamplet

Men alting har sin tid, og skal man ud fra samtaler med de 15 borgere udlede nogen form for konklusion, må det være, at de fleste helst ser, at kroen rives ned, og at der herefter bygges lejeboliger.

En anden mulighed kan være at etablere en form for medborgerhus, som borgerne skal stå for driften af. Men det synes ikke at have vundet gehør blandt de borgere, som deltog i oprydningen.

- Nu skal vi lige høre, om der melder sig nogle interesserede, men umiddelbart tror jeg ikke på ideen. Vi har jo i forvejen en velfungerede hal og et flot kirkehus, lød det for eksempel fra Anja Winkler, der også tog fat under oprydningen.

For som hun sagde: Det kan godt være, at der ikke kommer et borgerdrevet projekt ud af det her. Men jeg deltager gerne i rengøringen og det videre forløb - bare for at få fjernet denne skamplet fra byen.

Trillebørene blev brugt ihærdigt, da kroen blev tømt. Foto: Carina Mayner
Trillebørene blev brugt ihærdigt, da kroen blev tømt. Foto: Carina Mayner

Borgermøde

Det samme gjorde formanden for Lokalrådet 8350 Hundslund og Omegn, Heidi Gautschi, og hun er begejstret for fremmødet ved den store oprydningsdag.

- I betragtning af, at vi er midt i en proces, hvor intet er besluttet, synes jeg, at det er flot, at der kom så mange mennesker. Nu håber jeg på endnu flere deltagere, når vi 20. maj kl. 17 holder borgermøde på kroen, siger formanden, der ikke vil ud med, hvad hun selv ønsker for "matrikel" Hundslund Kro.

- Nej vi er midt i en proces, hvor alle muligheder åbne. Så ville det være forkert af mig at sige, hvad jeg drømmer om, siger hun.

Gammel teknik på vej til genbrugspladsen. Foto: Carina Mayner
Gammel teknik på vej til genbrugspladsen. Foto: Carina Mayner
Poul Bro er kommet på kroen i stort set hele sit liv. I denne uge deltog han i oprydningen. Foto: Carina Mayner
Poul Bro er kommet på kroen i stort set hele sit liv. I denne uge deltog han i oprydningen. Foto: Carina Mayner

Borgere rydder op i øjebæ: - Riv kroen ned og byg lejligheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce