Bomstærk 15-årig pige: Jeg kan godt lide, at det ikke afhænger af andre

15-årige Marie Louise Kalmeyer har kun dyrket styrkeløft siden i sommer, men er allerede danmarksmester for dame subjunior i sin vægtklasse. Hun har dog mange flere ambitioner. Foto: Søren E. Alwan

Bomstærk 15-årig pige: Jeg kan godt lide, at det ikke afhænger af andre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Til trods for en indtil videre kort karriere, er ung styrkeløfter fra Odder både danmarksmester og udtaget til landsholdet. Nu venter nye og ambitiøse mål.

Odder: Mange teenagepiger går til fodbold, håndbold eller gymnastik, og bruger et par timer om ugen på deres sport.

15-årige Marie Louise Kalmeyer fra Odder har valgt at gå en anden vej. Hun har kastet sig over styrkeløft, og har på kort tid bevist, at hun hører til blandt de bedste i sin aldersgruppe.

I marts blev hun danmarksmester i vægtklassen dame subjunior 72 kilo - en klasse for de 14-18-årige, hvor hun samtidig satte sin personlige rekord med et såkaldt squatløft på 155 kilo med udstyr. I november blev hun dansk mester i bænkpres i samme klasse og klassens danske rekord i klassisk styrkeløft tilhører også hende.

Og de gode resultater er ikke gået ubemærket hen. Hun er nemlig en del af landsholdet, hvor hun er udtaget til EM næste år.

Det store styrkeløfttalent har hun dyrket sporten siden sidste sommer, og hun er nu helt bidt af at løfte de tunge vægtstænger.

- Jeg har altid elsket det. Da jeg begyndte at træne, syntes jeg, at det var fedt, at man kan glemme alt, når man løfter de tunge vægte. Det var fedt at have følelsen: "Gud, hvor har jeg været stærk i dag". Det gav et selvtillidsboost, siger Marie Louise Kalmeyer, der ser sig selv som et stort konkurrencemenneske.

Jeg kan godt lide, at det ikke afhænger af andre. Det er kun mig selv. I håndbold afhænger det af, hvordan de andre på holdet klarer sig.
Marie Louise Kalmeyer, styrkeløfter
Styrkeløft
Styrkeløft minder på flere områder om vægtløftning, hvor man også skal løfte en så tung vægt som muligt i tre forsøg.I styrkeløft er der tre forskellige typer løft: Squat, bænkpres og dødløft.

I squat placeres stangen på den øverste del af ryggen og vægten løftes ved hjælp af ens ben og lår. I bænkpres ligger løfteren på ryggen på en bænk, og løfter vægtstangen med strakte arme over brystet. I dødløft løftes vægtstangen fra gulvet og placeres på den øverste del af låret.

Inden for styrkeløft skelnes der samtidig mellem to kategorier: Klassisk og udstyr. Klassisk betyder, at løfteren kun må bruge et bælte, knæsleeves og håndledsstøtter som støtte under et løft. I kategorien udstyr er det tilladt at bruge specielle dragter, bænkprestrøjer og knæbind.

Kilde: Horsens Styrkeløft Klub.
Marie Louise Kalmeyer bor og går i skole i Odder, men træner i Horsens. Her er hun i gang med et såkaldt squatløft, hvor det er ben og lår, der gør arbejdet. Foto: Søren E. Alwan
Marie Louise Kalmeyer bor og går i skole i Odder, men træner i Horsens. Her er hun i gang med et såkaldt squatløft, hvor det er ben og lår, der gør arbejdet. Foto: Søren E. Alwan

Alt afhænger af hende selv

Marie Louise Kalmeyer går til daglig i 8. klasse på Skovbakkeskolen, og bor i udkanten af Odder hos sin far. Hendes forældre er skilt, men hendes mor bor tæt på.

Hun træner styrkeløft op til fem gange om ugen i klubben Horsens SK, og bruger derfor mange timer om ugen på at træne, at restituere og sove ordentligt efter træning og stævner og på transport til og fra træningerne i Horsens.

Hun har ikke et religiøst forhold til, hvad hun må og ikke må spise. Det handler mere om, at hun får nok mad indenbords, forklarer hun. Hun skal nemlig have rigeligt med mad, når hun træner så meget, som hun gør.

Den megen tid hun bruger på sin sport, foruden skole og arbejde i weekenden, efterlader ikke meget tid til familie og veninder. Og det er hun indforstået med.

Marie Louise Kalmeyer er villig til at have ofringer for sin sport, hvor succes og fiasko afhænger af hende selv. For der er ingen holdkammerater, og det kan hun godt lide. Det gør nemlig sejrene endnu sødere, fortæller hun.

- Jeg kan godt lide, at det ikke afhænger af andre. Det er kun mig selv. I håndbold afhænger det af, hvordan de andre på holdet klarer sig, siger hun, og erkender at skuffelsen over egen indsats også kun bliver større, når alt afhænger af hende selv.

- Hvis jeg misser et løft, tænker jeg, at der kommer et nyt næste gang. Jeg tænker på alle de gode træninger og stævner, jeg har haft.

Den 15-årige styrkeløfter elsker sin sport, og kan godt lide, at hun er ene om både succes og fiasko. Her forsøger hun sig med et dødløft. Foto: Søren E. Alwan
Den 15-årige styrkeløfter elsker sin sport, og kan godt lide, at hun er ene om både succes og fiasko. Her forsøger hun sig med et dødløft. Foto: Søren E. Alwan

Drømmer om EM og VM

På grund af hendes talent og de gode resultater, hun har opnået på kort tid, kan Marie Louise Kalmeyer tillade sig at drømme om også at nå til tops uden for Danmarks grænser. Og ambitioner har hun mange af.

Hun vil gerne slå nordiske rekorder, deltage i nordiske mesterskaber og prøve sig af ved VM inden hun bliver 18 år, og dermed skifter op i aldersgruppe. Og så er der EM næste sommer, hvor det er hendes helt store målsætning af klare sig godt.

Efter sommerferien skifter Marie Louise Kalmeyer Skovbakkeskolen ud med Team Danmarks Eliteidrætsklasse på Langmarkskolen i Horsens. Netop for at få mere tid til sin sport, og for at få skole og træning til at gå bedre op. I Horsens vil undervisningen nemlig være mere fleksibel og der er tid til morgentræning.

Men den unge styrkeløfters store sportslige ambitioner rykker ikke ved, at hun også har drømme for sin civile fremtid. Hun vil gerne være sygeplejerske, men det fylder lige nu ikke så meget i hendes hoved, for hverdagen er travl nok.

- Mine ambitioner er rigtig store. Jeg vil gerne nå længere end at være danmarksmester. Så længe der er mulighed for det, vil jeg nå så langt som overhovedet muligt, siger hun.

Efter sommerferien skifter hun til en idrætsklasse på Langmarkskolen i Horsens. Her er undervisningen mere fleksibel, så hun bedre kan få tid til styrkeløft. På billedet er hun i gang med et bænkpres. Foto: Søren E. Alwan
Efter sommerferien skifter hun til en idrætsklasse på Langmarkskolen i Horsens. Her er undervisningen mere fleksibel, så hun bedre kan få tid til styrkeløft. På billedet er hun i gang med et bænkpres. Foto: Søren E. Alwan
I Horsens Styrkeløft Klub har Marie Louise Kalmeyer fået gode relationer. Blandt andet til sin træner Jørgen Rasmussen. På billedet forsøger hun sig igen med et dødløft. Foto: Søren E. Alwan
I Horsens Styrkeløft Klub har Marie Louise Kalmeyer fået gode relationer. Blandt andet til sin træner Jørgen Rasmussen. På billedet forsøger hun sig igen med et dødløft. Foto: Søren E. Alwan
Det kræver sin kvinde at lave et squatløft. Foto: Søren E. Alwan
Det kræver sin kvinde at lave et squatløft. Foto: Søren E. Alwan
Marie Louise Kalmeyer drømmer om at blive sygeplejerske en dag, men i disse år er der fuld fokus på styrkeløft. Foto: Søren E. Alwan
Marie Louise Kalmeyer drømmer om at blive sygeplejerske en dag, men i disse år er der fuld fokus på styrkeløft. Foto: Søren E. Alwan

Bomstærk 15-årig pige: Jeg kan godt lide, at det ikke afhænger af andre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce