Børns liv på nettet er et fælles ansvar

Helt ned i vuggestuealderen er børn digitale. Arkivfoto

Børns liv på nettet er et fælles ansvar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Samarbejde mellem skoler, børnehaver og gymnasium giver god mening, mener direktør.

Odder: Et samarbejde mellem kommunens børneinstitutioner og skoler og Odder Gymnasium kom hurtigt i stand.

- Det er et godt initiativ, og de har fat i noget meget rigtigt, fordi uhensigtsmæssig adfærd på sociale medier kan være skadeligt for trivslen for børnene, siger Karsten Poulsen, der er direktør for børn, uddannelse og kultur.

Udvalget arbejder i forvejen med børns digitale liv og har også sat gang i en evaluering af erfaringerne med bl.a. iPads i skolerne.

- Men at kunne se det i et langt perspektiv for både børn og forældre, det er vigtigt, siger Karsten Poulsen.

Tættere på forældrene

Netop forældredelen er nemmere for kommunens skoler og institutioner end gymnasiet, hvor forældrene ikke er med så tæt på sidelinjen i deres børns liv længere.

- Det er vigtigt med klare budskaber på det her område. Alle, både de der arbejder i daginstitutionerne og skolerne, men i høj grad også forældrene, er med til at sætte rammer for børnenes anvendelse af digitale medier. Men for at kunne det kræver det, at man som medarbejder og forældre deltage i børnenes digitale liv og forstår det.

Karsten Poulsen påpeger, at det er nemmere at sætte rammer, hvis man har indsigt og indblik i, hvad der er, der foregår.

- Det er en fælles opgave, vi har allesammen som samfund. Vi skal både sørge for, at der er gode rammer, men også lære at bruge de mange positive elementer, der er i det digitale liv.

Børns liv på nettet er et fælles ansvar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce