Anklage: Borgmester ville stoppe spørgsmål

Borgerne i Hou Strandpark er alt andet end glade for det lokalplanforslag, der er i høring. Foto: Søren E. Alwan

Anklage: Borgmester ville stoppe spørgsmål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgere føler, at Uffe Jensen (V) ville prøve at undgå spørgetid før byrådsmøde. Det afviser borgmesteren og understreger, at alle synspunkter skal frem.

Odder: Alle borgere kan stille spørgsmål til politikerne før hvert byrådsmøde. Men borgmester Uffe Jensen (V) forsøgte at forhindre Marianne og Niels Espensen i at bruge spørgetiden. Det mener Marianne Espensen, der sammen med sin mand er ved at bygge nyt hus i Hou Strandpark.

De har flere spørgsmål om en lokalplanændring for Hou Strandpark, der blev sendt i høring i maj. Men de fik et svar fra borgmesteren, som de var meget utilfredse med.

I svaret stod der bl.a.: "Jeg bekræfter modtagelsen og vil sørge for, at Jeres henvendelse vil indgå som et høringssvar i sagen. Jeg er blevet orienteret om, at I er blevet tilbudt at stille spørgsmål til byrådets spørgetid på mødet i august, hvis I ønsker det."

Ifølge Marianne Espensen forsøger Uffe Jensen med svaret at stoppe deres spørgsmål.

- Han prøver at se, om han kan lokke os til, at vi falder på knæ og accepterer, at det bliver et høringssvar. Og så dobbeltsikrer han sig ved at sige, han er orienteret om, vi kan stille spørgsmål i august. Han prøver at undgå, at det her kommer ud, siger hun.

Spørgsmål
Normalt ville spørgsmålene fra Niels og Marianne Espensen komme på det førstkommende byrådsmøde, men der er spørgetiden allerede fyldt ud.

Parret beder bl.a. Elvin Hansen (S) svare på, om han på et offentligt møde har sagt, at der kommer rækkehuse i Hou Strandpark. Har han det, mener de, at han udøver skindemokrati.

Der er også spørgsmål til Uffe Jensen (V), Marianne Hundebøll (SF) og Hans Hammann (V), og spørgsmålene går bl.a. på, om man som borger kan regner med, at eksisterende lokalplaner hurtigt kan blive ændret.

Uffe: Kom med alle jeres input

Det afviser borgmester Uffe Jensen.

- Når jeg skriver, at jeg vil lade deres brev indgå som høringssvar, så er det alene for at sikre mig, at de kritiske bemærkninger kommer frem i høringen. For ikke at kvæle debatten ville jeg sørge for, at de kom med på sagen. Vi ønsker borgernes input, vi vil gerne have alle synspunkter, både godt og skidt. Ellers kunne vi jo lige så godt lade være med at sende det i høring, siger Uffe Jensen.

Ved byrådsmødet til august kommer der både spørgsmål fra Niels og Marianne Espersen samt fra Tina Grønkjær-Petersen, der er formand for grundejerforeningen.

Niels og Marianne Espensen har fået en mæglervurdering, som siger, at deres hus vil miste 480.000 kr. i værdi, hvis lokalplanen vedtages, så der fremover kan bygges rækkehuse i området.

- Vores er et gennemsnitshus, så de dyre huse vil tabe langt mere i værdi, mener Marianne Espensen.

Anklage: Borgmester ville stoppe spørgsmål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce