Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Analyse af sårbare børn: Vigtig viden går tabt

Lone Jakobi (S), der er formand for bønr-, uddannelses- og kulturvalget har fået noget at tænke over, og arbejde videre med, i rapporten om sårbare børn og unge i Odder Kommune. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Analyse af sårbare børn: Vigtig viden går tabt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sundhedsplejerne udnyttes ikke godt nok, der er for lang ventetid hos PPR og vigtige informationer, der går tabt mellem institutioner og skoler. Det er nogle af de ting, der går igen i den analyse af sårbare børn, som netop er blevet offentliggjort af Odder Kommune.

Odder: Odder Kommunes politikere er enige. De vil være bedre til at inkludere flere børn. Og en netop offentliggjort rapport med en analyse af sårbare børn og unge i skoler og dagtilbud viser, at også lærere, pædagoger og forældre er meget motiverede til at få inklusionen til at blive en succes.

Men antallet af børn i specialklasser viser et billede af en stor forskel mellem de gode intentioner og realiteterne.

Derfor besluttede byrådet ved årsskiftet at iværksætte en analyse, der skal afsløre hullerne i inklusions-osten.

Overordnet set er der en opgave i at finde ud af, om kommunen bruger ressourcerne godt nok.

- Vi burde ikke have for få ressourcer, men måske bruger vi ikke ressourcerne rigtigt. Det er noget af det, vi skal have kigget på nu, siger Lone Jakobi.

Fakta
Det er psykolog og Ph.d Camilla Dyssegaard, suppleret af professor Niels Egelund, der har udarbejdet analysen.Der er lavet fokusgruppeinterview i dagpleje, dagtilbud og skoler.

Et fokusgruppeinterview om det tværgående samarbejde, og et på forvaltningsniveau.

Fire elever fra specialklasser, to tidligere specialklasseelever og to inkluderede elever er der også lavet interview med, ligesom der er gennemført tre fokusgruppeinterviews med forældre til børn i specialklasse, til inkluderede børn og til sårbare børn i dagtilbud.

Der er gennemført i alt 30 interviews med i alt 144 deltagere i arbejdet med analysen.

Læs hele rapporten her

Overfyldte specialklasser

I forbindelse med den nye skolestruktur valgte kommunen at nedlægge specialklasserækken på Skovbakkeskolen, fordi der ikke var så mange børn i specialklasserne, som følge af den øgede fokus på inklusion.

I stedet samlede man specialklasserne på Hou Skole og Parkvejens Skole.

Men i analysen peges der på, at der er fulgt mange problemstillinger med den løsning, ikke mindst da antallet af elever i specialklasserne mere end fordobledes ved begyndelsen af dette skoleår.

- Det var ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt, og vi kommer til at se på, om det var klogt at lukke specialklasser, men det er også vigtigt, at enhederne ikke bliver for små ifht. kompetencerne, understreger udvalgsformanden.

Sundhedsplejerskerne skal mere med

Analysen peger også på, at der er for lidt fokus på den tidlige indsats, og at flere gerne vil have sundhedsplejerskerne mere på banen - også når barnet er fyldt ni måneder.

Sundhedsplejen opfattes som en uudnyttet ressource, som ellers ofte kan være de første til at opdage tegn på et problem hos et barn. Samtidig har sundhedsplejerskerne ofte et tillidsfuldt forhold til også de sårbare familier.

- Sundhedsplejerskerne kaldes på fra flere sider, så hvordan får vi deres viden med videre. Det er noget af det, vi kommer til at se på i forhold til den tidlige opsporing, siger Lone Jakobi, og fortsætter:

- Hvis vi gør noget mere tidligere, skal der bruges færre ressourcer senere.

Information går tabt

Der er en oplevelse af, at masser af informationer går tabt i systemet, særligt ved overgangene fra dagtilbud til skole, men også mellem skoletrinnene og mellem forældre og skole/institution. Og mellem almenområdet og specialområdet. Årsagen er manglende samarbejde på tværs og mellem hjem og institution.

- Der skal være bedre samarbejde, på det punkt er rigtig meget plads til forbedring, erkender Lone Jakobi.

- Vi skal blive meget bedre til at inddrage både børn og forældre. Og så skal vi have styrket fokus på dem, det hele handler om - børnene, understreger Lone Jakobi, som i den sammenhæng hæfter sig særligt ved, at motivationen er til stede hele vejen rundt.

- Det er jo et brandgodt udgangspunkt for det videre arbejde, mener udvalgsformanden.

Analyse af sårbare børn: Vigtig viden går tabt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.