Veteranknallerter bliver luftet

Veteranknallerter-entusiaster har noget at glæde sig til med to store løb 21. maj og 11. juni. Arkivfoto

Veteranknallerter bliver luftet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gammelstrup/Mossø - Mange af de lokale veteranknallert-entusiaster får virkelig brugt deres gamle tohjulere i løbet af den kommende tid. Der er nemlig to store begivenheder, hvor veteranknallerterne skal luftes. Der er for det første veteranknallert-turen "På sporet" lørdag 21. maj - en tur gennem søhøjlandet med stop ved Vrads Veteranbane ved middagstid og senere ved Den Genfundne bro i Gammelstrup mellem klokken 14.30 og 15.30. Der vil være yderligere pauser blandt andet ved den gamle flyveplads ved Gl. Rye og ved Them Svømmehal. Løbet er arrangeret af Ny Veteranknallertklub (NYVK).

Mossø Open udsolgt

Næste store knallertbegivenhed er det årlige Mossø Open lørdag 11. juni, der ligeledes er arrangeret af NYVK. Som noget ret usædvanligt er alle 100 billetter til Mosø Open allerede solgt.

- Billetterne er simpelthen revet væk, siger formand Viggo Olesen fra knallertklubben.

Mossø Open snor sig rundt om Mossø med en rute på 51 kilometer - ofte i meget kuperet terræn. Løbet kaldes derfor for "veteranknallerternes bjergetape". Der er afgang klokken 10.30 fra de gamle smedje på Gl. Kattrupvej 18 ved Gedved, og der bliver flere pauser undervejs - blandt andet en længere pause i Voerladegård, hvor der er byfest.

Også motionsløb

Med hensyn til den 21. maj bliver der virkelig mylder ved Den Genfundne Bro denne dag. Lørdag 21. maj er der nemlig også et stort motionsløb over Den Genfundne Bro, idet motionsløbeklubben 8740dk arrangerer et løb fra Brædstrup til broen med start kl. 14 fra Brædstrup Stadion. Der løbes via naturstien, der følger den nedlagte Bryrup togbane til broen ved Gammelstrup.

Veteranknallerter bliver luftet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce