Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Træden-forfatter skriver om kartoflen

Thorsten Asbjørn med sin bog ?Heldige Kartoffel?, der netop er udkommet. Thorsten Asbjørn bor i Træden sammen med hustruen Camma, der er børnehave-klasseleder på Tønning-Træden Friskole. Foto: Martin Ravn

Træden-forfatter skriver om kartoflen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Træden - I landsbyen Træden bor der en mand, der holder meget af kartofler. Så meget at han har været med til at skrive en bog om den knoldede rodfrugt. Manden er den 43-årige journalist Thorsten Asbjørn, der netop har udgivet bogen "Heldige Kartoffel" sammen med kollegaen Peter Borberg.

"Heldige Kartoffel" - der har undertitlen "den skrælgode historie om hele Danmarks nationalspise" - er lige kommet på gaden, og det er en bog, der sandsynligvis vil tiltale en hel del danskere, eftersom kartoflen stadig er populær trods konkurrencen fra pasta og ris.

- Jeg spiser selv mange kartofler - men jeg må indrømme, at jeg ikke dyrker så mange af dem selv. Men jeg har da et højbed med kartofler, siger Thorsten Asbjørn muntert.

Han arbejder til daglig i kommunikations-virksomheden Asbjørn & Borberg, som han driver sammen med journalisten Peter Borberg fra Fyn, og de to har skrevet flere bøger sammen - blandt andet om rydningen af Danmarks sidste minefelt på halvøen Skallingen og om Storebæltsforbindelsen.

De har flere bogprojekter på vej:

- Vores næste bog kommer til at handle om sportsskader og især de mentale følger, som skaderne kan få, siger Thorsten Asbjørn.

Kirken frygtede kartoflen

Bogen om kartoflen har en munter tone, men den indeholder en række interessante afsløringer.

- For eksempel fandt vi ud af, at kirken før i tiden betragtede kartoflen som en farlige plante, der var i pagt med djævlen, fortæller Thorsten Asbjørn. At de teologiske aspekter omkring kartoflen er kommet med, er ikke en tilfældighed, Thorsten Asbjørn har tidligere studeret teologi og har en bachelorgrad i teologi.

- Tidligere overvejede jeg at blive præst, men jeg fandt ud af, at jeg hellere ville arbejde med kommunikation. Men jeg har i flere år skrevet artikler for Kristeligt Dagblad, og jeg er stadig aktiv i Kristeligt Dagblads Kirke- og Tro-redaktion, fortæller Thorsten Asbjørn.

- Jeg har ikke gået på en journalist-uddannelse, men jeg har nærmest været i mesterlære hos Kristeligt Dagblad. I starten fik jeg en masse "tæsk" af redaktøren, og det lærte jeg meget af, siger Thorsten Asbjørn.

Thorsten Asbjørn holder meget af at bo i Træden, og han lægger ikke skjul på, at det var mødet med pædagogen Camma Leth fra Træden, der fik ham lokket til den lille landsby øst for Brædstrup. Camma er børnehaveklasseleder på Tønning-Træden Friskole, og hendes engagement i lokalsamfundet har smittet af på Thorsten Asbjørn, der oprindeligt stammer fra Viborg: - Nu er jeg blevet engageret som tekstforfatter i den lokale revy, vi arbejder på. Vi kæmper bravt for at få stablet et hold på benene, men det skal nok lykkes. Træden er et kreativt sted, understreger han.