Her kan du opleve masser af dollargrin og amerikanerdrøn

Ægteparret Connie og Peter Aalykke fra Flemming er igen klar til at holde amerikanertræf på Pejsegården. Arkivfoto

Her kan du opleve masser af dollargrin og amerikanerdrøn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brædstrup - Den eneste forskel på mænds og drenges legetøj er prisen.

Sådan lyder en gammel vittighed, og på fredag og lørdag er der mulighed for at se både noget stort og dyrt mande-legetøj, når omkring 80 amerikanerbiler indtager Hotel Pejsegården.

Det er US-Biltræf.dk, der i samarbejde med Pejsegården arrangerer træffet for anden gang.

Ved premieren sidste år dukkede mange op for at se de flotte store biler, og arrangørerne bag US-Biltræf.dk, ægteparret Connie og Peter Aalykke fra Flemming, håber, at amerikanertræffet igen i år bliver et publikumshit.

- Vi synes, der er en tendens til, at folk er meget til det amerikanske. Her er der mulighed for at se noget af det ypperste fra Amerika, nemlig nogle flotte, store biler. Der vil både være veteranbiler, men også nyere biler på træffet, fortæller Peter Aalykke.

Målet for arrangørerne er, at amerikanertræffet i Brædstrup skal være en fast tradition.

Amerikanere på tur

Som noget nyt i år tager deltagerne på to cruises ud i landskabet. Den første køretur foregår fredag aften, hvor bilentusiasterne tager på tur til Den Genfundne Bro ved Gammelstrup. Næste tur er lørdag formiddag, når turen går til Vrads Sande.

Lørdag eftermiddag fra klokken 12 til 18 er p-pladsen ved Pejsegården åben for publikum, hvor man kan få et kig på de store biler.

Bilerne kommer fra hele Danmark, men derudover er der også tilmeldt to fra Norge, som kommer med deres amerikanerbiler.

På udstillingspladsen vil der også være opvisninger med linedanse og squaredance, og der vil efterfølgende være undervisning i de to amerikanske danse for de danseglade.

Endelig vil der være boder med 50'er og cowboytøj, og der er naturligvis mulighed for at købe en amerikansk burger.

Her kan du opleve masser af dollargrin og amerikanerdrøn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce