Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Friskole drømmer om at bygge større

Stadig flere elever har fået både skoleledelse samt skolebestyrelse på Tønning-Træden Friskole til at ønske sig flere og nye lokaler. Her ses skoleleder Kristian Dissing i selskab med et par af skolens ældste elever. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Friskole drømmer om at bygge større

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tønning- På fredag kan Tønning-Træden Friskole fejre 25-års skolejubilæum, og det kan skolen gøre velvidende, at den er populær som aldrig før.

Sidste skoleår gik der 145 elever på friskolen, og med indførslen af 9. klasse i august er der i øjeblikket 165 elever, som går fra børnehaven til 9. klasse.

Ifølge formanden for skolebestyrelsen, Uffe Nielsen, vil der højst sandsynligt være 170 elever til næste skoleår, og det har fået både skolebestyrelsen og skoleledelse i Tønning-Træden Friskole til at drømme om en udvidelse af skolen, så den kan rumme de mange børn.

- Jeg vil ikke sige, at vi har pladsproblemer. Det er snarere udfordringer, som vi godt vidste fra starten, da vi indførte 8. og 9. klasse, at vi ville få. Vi vil også sikre skolens økonomi og se tiden an, om 9. klasse blev en succes, Nu er vi så derhenne, hvor vi godt kan se på, hvad vi har af ønsker, og hvad vi vil, siger Uffe Nielsen.

Masser af ønsker

Skolebestyrelsen planlægger derfor at bruge de næste tre måneder på at diskutere skoleudvidelse med skolens ledelse, børnehaven og sfo'en.

Ønskerne er allerede nu mange og går blandt andet på nye klasselokaler, mødelokaler, opholdsrum, depoter, toiletter med mere.

Selvom der snakkes skoleudvidelse i Tønning-Træden Friskole, har skolen stadig planer om at være en lille skole med kun ét spor.

Skoleformanden understreger, at den endelige beslutning om en skoleudvidelse og dermed øget gældsætning skal ske på skolens generalforsamling.