AARHUS: Marianne Bedsted, der bor i Højbjerg, og er direktør for Salling samt Starbucks i Danmark, bliver ny formand for Danmarks største medieinstitution, Danmarks Radio. Det oplyser TV2.
Den 51-årige højbjergenser, der tidligere har været direktør for Musikhuset Aarhus, direktør for Torvehallerne i Vejle og direktør for Scandic Bygholm Park i Horsens, afløser Michael Christiansen på formandsposten i DR. Han har siddet som formand de seneste 10 år, men går nu af ved årsskiftet.
Marianne Bedsted er en central figur i Salling Group, og hun bor sammen med sine to børn og mand i Højbjerg. Hun har gennem 20 år bestredet direktørstillinger i hotelbranchen.
Hun vil tiltræde stillingen 1. januar 2019.
Der er opstået en fejl:
Beskeden er sendt.