Familie-fond fra Horsens hæver donation fra en million til halvanden: Se, hvem der får årets HN-Pris

Henrik Hede-Nielsen, formand for Familien Hede Nielsens Fond, kunne torsdag overrække i alt halvanden million kroner til støtte for demens-forskning. Arkivfoto

Familie-fond fra Horsens hæver donation fra en million til halvanden: Se, hvem der får årets HN-Pris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Demens er en hård sygdom, som også rammer pårørende hårdt, og som i dag er mere udbredt end tidligere. Nu vil Familie Hede Nielsens Fonden støtte demens-forskningen med tre store donationer.

Horsens: Tre forskere, der på hver sin måde har fokus på demens, har fået en økonomisk håndsrækning fra Horsens.

De deler HN-Prisen, som hvert år gives af Familien Hede Nielsens Fond. Den er efter forskrifterne "op til en million kroner", men som noget helt særligt har fondens bestyrelse i år valgt at hæve prisen til halvanden million kroner.

- Vi har været så heldige at finde tre dygtige forskere, der bidrager til kampen mod demens på forskellige stadier. Det har været naturligt for os at støtte alle tre områder, så vi ville gerne begunstige alle tre med et fornuftigt og et ens beløb, så derfor har vi ekstraordinært hævet prisen i år, fortæller formand Henrik Hede-Nielsen.

Det betyder, at der er en halv million kroner til hver af de tre forskere: Steen Hasselbalch, Rigshospitalet, forsker i tidlig opsporing og diagnostik af demens, Ulrik Gether, Københavns Universitet, forkser i behandling af demens, og Hanne Mette Ridder, Aalborg Universitet, forsker i musikterapi for demensramte.

De modtog alle deres del af HN-Prisen ved et arrangement torsdag formiddag på Langelinie Pavillionen i København.

Familien Hede Nielsens Fond
  • Stiftet i 1971 af brødrene Eigil og Ove Hede Nielsen.
  • Brødrene stod i spidsen for industrikoncernen Hede Nielsen A/S, som deres far, Niels Hede Nielsen, etablerede i 1906, dengang som Horsens Cykellager.
  • Koncernen eksisterede i 90 år og beskæftigede sig gennem årene med bl.a. cykel- og rørproduktion, fremstilling af tekniske og medicinske gasser og radio- og tv-produktion under navnet Arena.
  • Fonden blev stiftet med en grundkapital på en million kroner.
  • Midlerne er siden vokset betydeligt og danner hvert år grundlag for en lang række donationer samt den årlige HN-Pris.
  • Der uddeles årligt fem-otte milloner kroner.
  • HN-prisen blev i år uddelt for 46. gang.

Mest muligt menneskeligt

Familien Hede Nielsens Fond støtter både videnskabelige, uddannelsesmæssige, sociale og kulturelle formål - såvel med løbende donationer som med den årlige HN-Prisen.

HN-Prisen blev i år uddelt for 46. gang. De seneste år er den bl.a. givet til støtte for ordblinde, unge-rådgivning, Børnetelefonen, camp for ordblinde, bycykler, hospitaler og diabetes-forskning.

- Demens har været oppe at vende flere gange før, og jeg er glad for, at vi nu kan tilgodese forskerne på netop dette område, siger Henrik Hede-Nielsen.

- Det er blevet en folkesygdom, som er langt mere udbredt end tidligere, og mens man førhen kendte det som en aldersbetinget sygdom, er der i dag også flere yngre mennesker, der bliver ramt af demens.

- Det er heldigvis ikke så stigmatiseret og tabubelagt som tidligere. Der laves film og dokumentar, og man ved i dag, at der er forskelige former for demens, men det gør ikke området nemmere.

- Det er en hård sygdom, som også rammer pårørende hårdt, pointerer formanden.

Han håber, at HN-Prisen kan bridrage til fortsat fokus og forskning i sygdommen, med det tiltagende omfang.

- Måske kommer man ikke nærmere en helbredelse, men ønsket er at kunne diagnostisere sygdommen tidlige og derefter sikre et mest muligt menneskeligt forløb for patienten og de pårørende, siger han.

Familie-fond fra Horsens hæver donation fra en million til halvanden: Se, hvem der får årets HN-Pris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce