Brande Borgerforenings sidste formand fylder 70 år

Ole Deigaard. Arkivfoto

Brande Borgerforenings sidste formand fylder 70 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brande: Ole Deigaard, Brande, fylder 70 år lørdag 2. marts.

Han er født og opvokset i Vejen, hvor han efter 9. klasse kom i lære som typograf.

I 1971 blev han gift med Sanne, og samme år fik han job på Brande Avis og Bogtrykkeri, som på det tidspunkt var ejet af Vejle Amts Folkeblad.

Parret flyttede til Brande, og i 1982 købte Ole Deigaard trykkeriafdelingen.

Efter 25 år som selvstændig overtog sønnen Kenni virksomheden i 2007, og fødselaren blev ansat i firmaet.

Et år tidligere havde Sanne og Ole Deigaard været ude for en voldsom ulykke på deres motorcykel, og Ole Deigaard fik varige fysiske men. Han gik på pension i 2014.

På mange fronter har han engageret sig i Brande. Han var bl.a. med til at stifte Lions Club i Brande, han har i 10 år været med i turistforeningens bestyrelse, han sidder i bestyrelsen for den nyetablerede Brande City, og han var formand for den nu nedlagte borgerforening i Brande i seks år.

Også håndbold og badminton har fyldt i fritiden, og i de senere år har han kastet sig over billard, hvor han også er med i bestyrelsesarbejde.

Ikke mindst har han siden starten af street art-festivalen i Brande været en af dem, der hvert år har trukket et stort læs.

Efter motorcykel-ulykken blev krydstogter den foretrukne rejseform for Sanne og Ole Deigaard. Ole Deigaard blev enkemand i 2017, da hustruen døde efter længere tids sygdom.

Han har to børn, Kenni, der bor i Brande, og Tine, som bor i København, samt tre børnebørn.

Brande Borgerforenings sidste formand fylder 70 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce